Min veninde...

brevkassespørgsmål

Min veninde...

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 16 år 4 måneder siden

hej jeg har en veninde på godt 13 år, hun er helt flad. Jeg synes det er rigtig synd for hende, fordi drengene driller hende med det.

Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.

Man kan godt se, hun ikke synes det ikke er sjovt! Hvad synes i jeg skal gøre?

Svar: 

Hej pige 13 år,

Det er godt du tænker på din veninde. Jeg syntes du skal tale med hende og evt. vise hende dit spørgsmål og mit svar her på siden.

Jeg tror hun bliver glad for at vide du tænker på hende.

Her kommer lidt oplysninger som måske kan hjælpe jer til ar forstå hvad der sker med jeres udvikling lige nu:

Brysterne er forskelligt udviklede fra kvinde til kvinde. De ændrer form og størrelse hele livet igennem. De behøver ikke en gang at have samme størrelse.

Udviklingen af brysterne kan begynde helt nede omkring 10 års alderen, og de vokser stadig og ændrer form hele puberteten igennem. Nogle pigers bryster vokser tidligt og bliver tidligt synlige, og hos nogle andre piger bliver de meget sent tydelige.

Der er flere muligheder for at det kan se ud som om, at man har større bryster end egentligt tilfældet er. En mulighed er at have en top eller bh på, hvor der for eksempel er puder i, som får brysterne til at syne af mere. Man kan også vælge at tage en løs t-shirt på, så det ikke er muligt for andre at se, om man har små bryster eller ej. Mørke bluser i stedet for lyse bluser kan også få brysterne til at syne lidt anderledes.

I løbet af puberteten kan der lige pludselig ske en masse med kroppen, og din veninde vil opleve, at lige pludselig vokser hendes bryster og bliver lige synlige ligesom hos pigerne fra resten af klassen.

Hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program