Afhængighed af porno

brevkassespørgsmål

Afhængighed af porno

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 2 år 9 måneder siden

Hej, jeg tror jeg er blevet meget afhængig af porno, og at onanere, jeg gør det omkring 1-3 gange om dagen, og kan bare ikke lade vær. Hver gang jeg er blevet færdig med at onanere har jeg fortrudt det, men jeg bliver stadig ved med at gøre det. Har i nogle råd til at jeg kan stoppe, eller minimere mit forbrug?

Svar: 

Hej med dig.

Det er helt normalt at onanere i din alder og det er også helt normalt at onanere ofte. Du har en alder lige nu, hvor du er ved at lære din krop at kende og onani er en rigtig fin måde at lære sin krop og seksualitet bedre at kende.

Du skriver at du tror at du er blevet afhængig af porno og af at onanere. At set porno og onanere er begge lystbetonede aktiviteter og der er ikke noget unormalt i, at få den lyst flere gange om dagen. Jeg har indtryk af, at du på en eller anden måde føler skam over at onanere, da du skriver at du fortryder det hver gang du er blevet færdig. Jeg synes ikke der er nogen grund til at skamme sig over at onanere, da det, som nævnt, er en helt normal ting at gøre og en god måde at udforske sin krop og seksualitet på. Så længe det ikke går ud over din hverdag og de ting du ellers bruger tiden på (skole, venner, fritidsaktiviteter osv.), så tænker jeg ikke at du er afhængig og synes heller ikke at der er nogen grund til at stoppe eller minimere dit forbrug. Du skriver ikke om det går ud over andre ting i din hverdag, men hvis du onanerer 1-3 gange om dagen, så tænker jeg ikke at det gør. Der er ikke noget unormalt i at onanere 1-3 gange om dagen.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du altid kan skrive herind igen, hvis der skulle opstå flere spørgsmål.

Mange hilsner

Freja

 

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program