Menstruations-pause

brevkassespørgsmål

Menstruations-pause

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 16 år 2 uger siden

Hej.

Jeg har ikke haft min menstruation siden jeg startede fuldtids-arbejde for tre mrd. siden. Jeg hadede jobbet i starten og var lidt halv-deprimeret de fleste 3-4 uger.

Jeg brød mig ikke om det fordi, jeg i starten ikke kunne lide de mennesker, jeg arbejdede med, og fordi jeg var ret usikker og ikke syntes de havde særlig meget tålmodighed.

Nu har jeg det helt fint med jobbet, og kan godt lide at arbejde der. Jeg fik min menstruation forholdsvis sent, og den har aldrig været regelmæssig. Nogle gange ville der måske gå 28 dage, men andre gange sprang den hveranden over.

Jeg ved at ens menstruation kan gå i stå, hvis der sker nogle ændringer i ens liv. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvornår jeg kan forvente, at den kommer tilbage (selvom jeg godt ved,
du selvfølgelig ikke kan vide det, og at det sikkert er
meget forskelligt)

Jeg hader ikke at være forberedt, og jeg kan jo ikke rende rundt med bind hver gang jeg tror den kommer, det er jo alt for dyrt i længden.
 

Svar: 

Kære 18 årig kvinde

Det kan være meget frustrerende at have en uregelmæssig menstruation, og ikke at vide hvornår den kommer. Derfor syntes jeg det er godt du skriver hertil, og prøver at få løst dit problem.

En normal menstruationscyklus varer normalt 28 dage, men kan variere med et par dage.

Som du også helt rigtig skriver, så kan det godt ske, at ændringer i ens hverdag kan gøre at mensturationen bliver forsinket eller helt udebliver.

Den kan også udblive hvis man dyrker meget sport, eller er meget tynd.

Derudover er det også den mulighed, at du er gravid - ikke at jeg siger du er det! Men det kan være en forklaring på hvorfor din menstruation udebliver.

Jeg kan desværre ikke sige dig hvornår din mestruation kommer igen. Men hvis man har uregelmæssig menstruation kan det være en mulighed at begynde på p-piller, da de kan gøre menstruationscyklusen mere regelmæssig.

Så ville du have en fornemmelse af hvornår din menstruation kommer. På den måde behøver du ikke gå og være bekymret, og du kan være mere forberedt på det.

For at få p-piller så skal man til lægen for at få en recept. Der syntes jeg det er en god ide at fortælle din læge, hvad du har fortalt mig. Jeg tror ikke du fejler noget, men jeg syntes det er en god idé at du får snakket problemet igennem med din læge.

Til slut vil jeg sige, det er dejligt at høre at du er blevet glad for dit
job og for dine kollegaer, på trods af den hårde opstart :-)

Venlig hilsen
Iben Bach Pedersen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program