rødlige knopper

brevkassespørgsmål

rødlige knopper

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 14 år 3 uger siden

hej :) jeg er en pige på 11 år, som har igennem ret lang tid (ca. 1 år) haft sådan nogle bitte små rødlige knopper mellem mine 'bryster' og opefter sådan ca. til halsen. der er ikke mange og de er ikke så tydelige men man kan mærke dem og også se dem lidt. ved i hvad det er?? hvorfor kom de og hvordan kan jeg få dem væk? for mig ligner det måske eksem men jeg ved det ikke hvor har aldrig haft det før. min mor siger det måske er tør hud så hun har givet mig en body loticen men jeg syntes ikke den hjælper. jeg har kun smørret det der body loticen på 1 gang, skal jeg bare fortsætter med det eller gå til lægen? håber i kan hjælpe mig, for jeg har længe gerne ville have svar! hilsen spørsmålstegnet

Svar: 

Kære spørgsmålstegn.

Det er godt du skriver herind og jeg kan sagtens forstå, at du synes det er irriterende med de knopper. Det er rigtig svært at svare på, hvad knopperne er og hvad de kan skyldes uden at undersøge dig først. Mange piger oplever at få uren hud på brystet i forbindelse med deres pubertet og menstruation, men det lyder ikke som om, det er bumser du beskriver?

Hvis det er tør hud, som din mor tror, så synes jeg du skal prøve dig lidt frem med din bodylotion først. Én dag er ikke helt nok til at du kan se en effekt, så du må have samle lidt tålmodighed sammen og måske prøve dig lidt frem den næste måneds tid. Det er samtidig også vigtigt, at du drikker nok væske - 2 liter om dagen er nok. Jeg tænker, at du måske skal prøve en bodylotion uden parfume, så du ikke irriterer din hud med det oveni, hvis den i forvejen er lidt sart.

Hvis det ikke virker med bodylotion eller hvis du simpelthen ikke kan holde det ud længere, synes jeg du skal prøve at gå en tur op til din læge. Din læge kan undersøge dig ordentligt og vil nok blandt andet også spørge dig om hvornår du opdagede knopperne, om de klør og om der er noget der gør at de bliver værre eller bedre. Måske vil du blive sendt henvist til en hudlæge, der er specialist i den slags. Din læge vil i hvert fald være meget bedre til at svare på dine spørgmål, fordi du samtidig kan blive undersøgt.

Jeg håber du kan bruge mit svar og held og lykke med det :-)

Mange venlige hilsner fra Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program