Er det godt at skære i sig selv?

brevkassespørgsmål

Er det godt at skære i sig selv?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 16 år 1 dag siden

Hvorfor er det ikke godt hvis man skære i sig i armen..?,

Svar: 

Hej Pige 13 år.

Der er flere grundt til at det ikke er godt at skære i sig selv.

For det første kan det efterlade mange ar på kroppen.

For det andet kan det være farligt at skære i sig selv. Man kan komme til at gøre større skade på sig selv end man egentlig ønsker.
Fx komme til at skære sener over, miste for meget blod, eller få betændelse i sine sår.

Der er dog en endnu vigtigere grund til at det ikke er godt at skære i sig selv, nemlig det at grunden til at skære i sig selv, ofte er at man har det meget skidt.

At der noget som man måske er meget ked af. Nogle gange kan man være ked af det, uden at vide hvad det er man er ked af, og hvorfor man egentlig er ked af det.

At skære i sig selv, gør ikke en mindre ked af det. Ofte tværtimod.

Jeg har snakket med mange piger som har skåret i sig selv når de blev ked af det. De fortæller ofte at grunden til at de gjorde det var, at de var kede af det, men havde svært ved at forklare hvad det var, som gjorde dem ked af det. De kunne bare mærke det som en ubehagelig fornemmelse i maven.

Rigtig mange fortæller mig, at de på den måde troede, at de kunne flytte smerten.

I stedet for at have ondt inden i uden at vide hvorfor, kunne de se på deres arm, hvorfor de mærkede smerte.

Men at skære i sig selv hjælper ikke. For når man har skåret sig i armen, er den mærkelige fornemmelse i maven der stadigvæk.

Den går ikke væk på den måde.

Man kan hurtigt blive afhængig af at skære i sig selv. Så man pludselig skærer i sig selv hver gang man bliver ked af det.

Problemet er at man hurtigt må skære mere, for at få den samme effekt. Og bagefter bliver man ked af alle de sår og ar man fik.

Rigtig mange piger der har skåret i sig selv skammer sig rigtig meget over deres arme og ben, og gik altid i store trøjer for at dække alle arene.

At skære i sig løser ikke problemer. Faktisk får mange det bare værre og værre, fordi man stadig er ked af det, oveni det skal man også dække sine ar.

Den bedste løsning, hvis man er ked af det inden i , er at få hjælp til at snakke om sine følelser og tanker. Om det som gør ondt inden i.

At skære i sig selv løser ikke nogle problemer, i stedet kan det gøre tingene værre. Det er derfor vigtigt, at man får snakket om det, som man er ked af!

Det er rigtig godt, hvis man kan finde en voksen at snakke med. En man har tillid til, og som man kan fortælle om de ting som gør en ked af det.

Hvis det er svært at finde en voksen at snakke med, er det også muligt at logge på Chatrådgivningen, hvor en rådgiver vil sidde klar til at snakke om det som er svært.

Rådgiver kan måske også hjælpe med at finde frem til en voksen som man kan snakke med.

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål. Hvis du har flere spørgsmål, kan du altid logge på chatrådgivningen.

Her vil rådgiverne forsøge at besvare dine spørgsmål, eller hjælpe dig med at finde frem til et sted, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.

Chatten er åbent mandag – tordag kl. 15-19.

Chatten har lukket i helligdagene og mellem jul og nytår har den åben mandag d. 29 dec. og tirsdag d. 30 dec.

Venlig hilsen

Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program