Jeg har haft rigtig mange kærester. De har alle haft mange usædvanlige og helt utrolige personligheder. Men efter et forhold på et halv års tid gik jeg fra dem eller omvendt.

Endelig i sommeren 2006 fandt jeg så en fyr som jeg virkelig kæmpede for at få fat i. På mange måder kunne jeg bare føle på omgivelserne i starten at han var vild med mig os.

Og vi var mange gange seksuelt sammen. Og ellers brugte lidt kvalitets tid ud over det.

Men han var noget af en drenge røv. Der var virkelig nogle ting som skulle strammes op før jeg kunne det ville blive hos ham jeg kunne finde lykken. Han gjorde mange dumme ting. Løj om dumme ting. osv

Det tog sin tid men jeg fik det dog pillet af ham. Vi havde det bare så dejligt sammen. Vi fik det rigtig super sammen.

ligepludselig så i sommer 2007 som alt uforventet. som en uforventet verdens undergang.

Var vi oppe og diskutere en aften over mobil uheldigvis. Vi kom lidt op og skændes som man nu os skal i et forhold.
Jeg blev meget tændt op og ville "slå fra mig". Hvor jeg sagde "skal vi så ikke bare sige det var det".

Til mit store chok sagde han lige så koldt jo, lad os gøre det forbi nu. Min kæreste plejede ellers ikke kunne tåle jeg sagde sådan uden at bryde ud i gråd.

Jeg blev total forvirret. Og ja før jeg vidste af det, så var det jo bare forbi med "os to". ....

Næste dag ville han bare flytte mine ting hjem. Det kunne ikke gå hurtig nok istedet. Men han prøvede at gemme det hele under en slags facade som han ville gøre det for min skyld. Selv om jeg gav ham odre på at lade være.

[Det her er en meget meget lang historie. Og jeg trænger virkelig til nogen hører den. Den kan nok ikke rigtig bruges inde til som synlig for andre. Fordi den er så lang og der er så mange ting og detaljer i den. Kan jeg ikke få en mail jeg kan skrive til ? Og jeg kan få svar tilbage på fra ? det er meget vigtigt. Det æder mig op indvendigt.]