den forvirrende
den forvirrende
hej ..
jeg skriver til jer fordi jeg er meget i tvivl om mit forhold til min kæreste.
vi kom sammen for 1 år og 2-3 måneder siden. inden da havde vi haft et godt øje til hinaden, hvor jeg var dybt forelsket i ham. i det periode vi har været sammen har vi haft op og nedtur, hvor vi tit er kommet op og skændes om små ting.
mine forældre er ikke for at jeg er sammen med ham, da de mener at han ikke er så udviklet i samfundet som jeg er. Han har boet her i DK i 2 år og går på sprogskole. Jeg har boet her i 12 år og går på universitet første år.
Han elsker mig utrolig meget, er meget kærlig, venlig forstående og respektere mig fuldt ud. Men jeg er noget af en kredsen pige, og hans udseende genere mig, også føler jeg ikke han helt er "mand nok" men det var der selvfølgelig ikke noget i vejen med da jeg for et år siden kom sammen med ham. jeg er meget forvirret, ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker ham meget, for være gang jeg beslutter mig for at gå fra ham så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det vil blive uden ham, og jeg er bange for at fortryde. Vi har det fantastisk sammen.
Hvad skal jeg gøre? Hvordan kan jeg bive afklaret med om jeg skal slutte forholdet eller fortsætte??
håber i kan hjælpe mig ...
hilsen den forvirrende
Hej Forvirrede.
Det kan være en meget svær beslutning når man overvejer at forlade sin kæreste. Specielt, hvis man, som du har været sammen med ham længe.
Du fortæller, at din kæreste er kærlig, venlig og forstående og at du var dybt forelsket i ham, da du mødte ham. Han lyder som en rigtig sød fyr. Desværre er det ikke altid nok at han er en sød fyr. Nogle gange vokser man fra hinanden. Det er ikke altid noget, som man selv kan styre. I takt med at man møder nye mennesker gennem fx et studie, som du har gjort, udvikler man sig. Man kan få nye interesser og et nyt syn på forskellig ting, - man vokser som menneske. Der sker på den måde store forandringer i ens liv. Forandringer som andre i ens omgangskreds måske ikke gennemgår. Man kan da meget hurtigt blive mere forskellige - og de venner man havde før, er måske ikke længere de venner som forstår en bedst.
Måske er det det, som der sker med dig og din kæreste. At du i mødet med nye venner og en ny skole har forandret dig og det har din kæreste ikke. Derfor passer i måske ikke sammen mere, som I gjorde da du mødte ham.
Du fortæller flere ting ved din kæreste, som du er utilfreds med. Fx hans udseende og at han ikke er mand nok for dig. Jeg synes, at det lyder som om at du har besluttet dig for, at I ikke længere skal være kærester. Det lyder som om at det svær for dig er at slå op med ham. Du fortæller, at hver gang du har besluttet dig for at forlade ham, så bliver du i tvivl, da du er bange for hvordan det vil blive uden ham.
Det kan være rigtig trygt at være i et forhold og netop det at det er trygt, kan gøre det endnu sværere, at skulle forlade det. Man kender ikke fremtiden og det kan være skræmmende. Derfor er det en svær beslutning, når man vælger at forlade et forhold.
Jeg tror, at det er vigtigt at du spørger dig selv, om det er fair både over for dig selv, men også over for din kæreste, at du bliver i forholdet. Er det det, som gør dig glad, og er det du gerne vil? Ellers er det måske tid til, at du giver slip på ham, så han også har muligheden for at komme videre.
Du spørger om, hvordan du kan blive mere afklaret i forhold til dine følelser. Det er svært. Måske kan du lave en liste over fordele og ulemper ved at være sammen med din kæreste. Skriv på den ene side, ting om hvorfor i er sammen – det gode og på den anden side, hvorfor du overvejer at forlade ham. Det kan nogle gange hjælpe, hvis man skriver tingene ned, så bliver det lidt tydeligere for en.
Jeg ved det er en svær beslutning du står overfor. Mit råd er at mærke godt efter inden i, for kun du kan mærke, hvordan du har det og hvad der er bedst for dig!
Held og lykke.
Mange tanker
Anita
[Tilbage]