Er det lovligt..?

brevkassespørgsmål

Er det lovligt..?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 10 måneder siden

Hej.
Jeg har et rimelig stort problem, jeg er blevet forelsket i en dreng, og jeg ved at han også godt kan lide mig, men problemet er bare at, han er 20 år gammel og jeg er kun 14. Han er min bedste ven, og vi har et virkelig godt venskab, og kan snakke om alt imellem himmel og jord, også det omkring sex osv., og vi har også været kærester, men det var kun et kort forhold, da min mor ikke var helt tryg ved ham, selvom hun ikke ved noget om at vi var kærester eller hvad vi skriver om. Men jeg vil bare gerne vide, om det er pædofili, hvis jeg fx kysser med ham jeg er forelsket i? Og er det strafbart, hvis vi snakker om noget med sex, men uden at vi har sex?
På forhånd tak.
Mvh
BRF! 
 
 

Svar: 

Hej BRF!

Det er godt du har valgt at skrive til brevkassen med dit spørgsmål. Den seksuelle lavalder er 15 år. Det betyder at det først er lovligt at dyrke sex når man er 15 år gammel. Så ja, det er ulovligt og strafbart, hvis du har sex med en på 20 år, når du kun er 14 år gammel.

Det er altså ulovligt, hvis I har sex, men ikke hvis I kun kysser og snakker om sex.

Du fortæller, at du er forelsket i din gode ven, og at I har et virkelig godt venskab, hvor I kan snakke om alt mellem himmel og jord. Det lyder rigtig dejligt for jer. Det er dog også vigtigt at du forstår, at 6 år er en stor aldersforskel, specielt når du er 14 år. Det kan være meget forskellige ting man ønsker sig af et forhold når man er henholdsvis 14 og 20 år og derfor kan det nogle gange være bedre at være kærester med en på sin egen alder.

Jeg kender ikke dig og den dreng som du er forelsket i, derfor kan jeg ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, for alle mennesker er forskellige. Det er bare vigtigt, at du tænker over den store aldersforskel, inden du indleder et forhold til ham. Og måske at I får snakket om aldersforskellen og hvad i hver især ønsker jer af forholdet.

Mange hilsner
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program