Ved ikke helt hvor jeg skal starte?

Noget fakta om mig selv og om min familie starter jeg med.

Jeg er født og opvokset i en større by, senere flyttede jeg så til udlandet og så til en mindre by.
Jeg har aldrig rigtig være sådan meget social, men har da været sammen med nogen en gang i mellem.

Min storebror er meget social og fester hver weekend og har sindssygt mange gode venner. Han lever bare det fede liv.
Hvorimod mig, der dyrker meget sport og virkelig har nogen drømme i livet, aldrig rigtig har fundet EN god ven!

Jeg havde en ven, men han skulle starte på efterskole her efter sommerferien, så nu er jeg alene.

Selvfølgelig går jeg med til de fester, der er på min handelsskole og har det sjovt. Men er stort set aldrig med i byen med de andre.

Det går det så heller ikke bedre, at der er totalt mange kliker i min klasse, og at jeg ikke rigtig har nogen venner!

Så er sådan uden for det hele. Snakker kun rigtig med en fra klassen.

Min mor og far spørger hele tiden om hvordan jeg har det osv. Og om jeg er sammen med nogen? Eller om jeg bare sidder alene.
Jeg fyrer altid en lille løgn af om, at jeg snakker med de fleste, men det gør jeg jo ikke.
Kliker og mig, som har det svært med at lære nye mennesker at kende, hænger ikke så godt sammen.

Som I nok kan høre så har jeg mange små problemer, som jeg ikke rigtig kan få til at hænge sammen.

Vil gerne have nogen venner men kliker gør det meget sværere. Og syntes ærligt talt også, at jeg ikke bare gider, at gå i byen hver weekend for at drikke mig kam-vissen. Det giver ingen mening.

Kan slet ikke finde mig selv. Og min personlighed gør det skam ikke nemmere.
Jeg er sådan en fyr som har mange barrikader, men når jeg først åbner mig er jeg pisse flink og meget imødekommende.
Det sker AlTID når jeg drikker... Så jeg tror bare, at jeg skal lære ikke og have alle de barrikader oppe.

Jeg er også utrolig bange for, at jeg ender som en idiot, der har sit arbejde og ikke en skid andet.

Noget andet der heller ikke går det bedre er, at jeg er jomfru. Det bliver der tit gjort grin med af nogen af drengene.
Jeg ved ikke hvad pigerne syntes.
Men har det bare sådan, at jeg skal elske en person, hvis jeg skal have sex med hende.
Alt i alt så er jeg en forvirret 17 årig teenager, der ud fra vores kultur er pisse mærkelig.

Vores kultur i dag for unge handler om at tage stoffer, kneppe, og drikke sig banke lam hver weekend! Og sådan er jeg jo slet ikke. Jeg har ikke selvmordstanker, skærer ikke i mig selv. Det finder jeg ikke nogen grund til.

Men det ender nok med, at hvis de her problemer med venner og sådan noget ikke bliver bedre, så en dag har jeg nok lavet selvmord.
Orker ikke og have et liv kun med arbejde.

Som jeg også sagde i starten, så har jeg nogle drømme. Det er at komme i forsvaret og være i frømandskorpset. Og så senere et karriere skift til at være politimand. Men hvad nytter det? Sidder alligevel derhjemme uden nogen venner eller en pige, der kan lide mig.

Ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal have hjælp til, men håber, at I ud fra det jeg har skrevet kan hjælpe mig med at få helt præcist defineret mine problemer, og hvad jeg skal gøre.

Håber virkelig, at I hjælper mig, fordi der ikke er andre jeg har lyst til at spørge til råds!