Mig og min familie

brevkassespørgsmål

Mig og min familie

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 10 måneder siden

Mig, min søster og min mor er jeg hele tiden uvenner.
Jeg skændes hele tiden med dem, og det er jeg så træt af.
Jeg hader når min mor er ked/sur over noget, som jeg har sagt eller gjort.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?
Hjælp.
 

Svar: 

Kære pige 14 år.

Det er rigtig fint, at du skriver ind til brevkassen og fortæller om din situation.

Jeg kan godt forstå, hvis du er træt af de mange skænderier mellem dig, din mor og din søster.

Det er dog helt almindeligt i din alder, at man skændes med sine forældre.
Specielt mellem døtre og mødre og mellem søstre. Det er en del af at blive voksen, at prøve sig selv af og at sætte grænser overfor andre.
Men prøv at snakke med din mor og søster om, hvordan I har det med hinanden.
Det er min erfaring, at det kan hjælpe, hvis I snakker med hinanden om det, og hvad det gør ved Jer. Din mor og søster er sikkert lige så trætte af situationen, som du er.

Før I går i gang med en samtale, så kan det være en god idé, at I bliver enige om nogle regler for samtalen med hinanden, så det ikke ender som et af Jeres skænderier. Det kan være regler for, hvem der taler hvornår, i hvor lang tid, og enighed om, at I taler pænt og ærligt sammen.

I sådan en snak kan I aftale, hvordan I gerne have det i Jeres familie, og hvordan I skal opføre Jer overfor hinanden, så det ikke altid ender i skænderier. F.eks. er det vigtigt at finde ud af, hvad der gør, at I hver især bliver sure, og hvordan man siger det til hinanden på en ordentlig måde, hvis man er sur.

Hvis du synes, at det er svært at få startet en samtale med din mor, så kan du vise hende dit spørgsmål her i brevkassen.
Det kan måske få gang i Jeres samtale, så I sammen kan finde en løsning. Du kan også logge på vores chatrådgivning og sammen med vores rådgivere øve dig på samtalen med din mor.

De bedste ønsker
Loa
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program