Vil ikke holde jul

brevkassespørgsmål

Vil ikke holde jul

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 11 måneder siden

Alle børn glæder sig til jul - eller gør de?

Jeg gør ikke, for jeg vil kun holde jul hvis min far er med, men han vil ikke holde jul.

Jeg har svært ved at få det sivet ind i hjernen at han ikke skal være med i år.!?
Er det underligt at jeg er ligeglad med gaver osv.
Bare jeg har min far, for det er slet slet slet ikke det samme uden ham?

Er jeg unormal?
 
 

Svar: 

Kære pige 14 år.

Det er rigtig godt, at du skriver ind i brevkassen!

Du er bestemt ikke unormal!
Tværtimod synes jeg, at det lyder helt naturligt, at du har det sådan. Jeg forstår udmærket godt, at jul ikke er det samme uden din far, og at du er ligeglad med gaver osv. hvis du ikke kan holde jul sammen med din far.

Ud fra dit brev kan jeg ikke se, hvorfor du ikke kan holde jul med din far.

Har du mon prøvet at fortælle ham, hvor meget det faktisk betyder for dig at være sammen med ham den aften?

Det er ikke sikkert at han ved, hvor meget det betyder for dig?
Det kan være at han gerne vil holde jul, hvis han høre, hvor meget det betyder for dig!

Prøv også at snakke med din mor om det. Det kan være, at I sammen kan snakke med din far.

Du kan også prøve at foreslå han, at I måske starter jeres egne traditioner selv, hvis han virkelig ikke vil holde jul.

Selvom det så ikke lige bliver juleaften, så bliver det noget, som I har sammen!
Du kan prøve at høre ham ad, hvad han så kunne forestille sig, at I lavede, hvor han også har lyst til at være med!

Mange varme hilsner
Loa
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program