Kære du. 

Af mangel på et bedre ord, så er det en klassiker. Du er hverken den første eller sidste, som har oplevet, at dine venner er blevet det, som nogle kalder lidt "kæreste-kedelig", og det er bare mega svært. Jeg forstår virkelig godt, at du er forvirret, for som du skriver, så er det ikke fordi, at man ikke er glad på deres vegne, og de skal jo selvfølgelig have lov at være forelskede og være kæreste. Samtidig er det bare enormt frustrerende, hvis man nærmest ikke føler, at man egentlig har mulighed for at se sine venner efter, at de har fået en kæreste. Og særligt når I faktisk har en aftale, hvor det er mening, at I allesammen skal hænge ud sammen, så er det virkelig forståeligt, at det går dig på. Nu ved jeg ikke, hvor nyt det er, at de er kærester, for hvis det er meget nyt, så kan det være derfor, at det fylder så meget. Med tiden vil det måske blive mere hverdag for dem at være kærester, og så vil det ikke fylde helt så meget. Så hvis det er helt nyt, så kan det være en idé lige at give dem lidt tid til at vende sig til det, før du gør noget. Men det er op til dig.

Hvis du tænker, at det er bedst at gøre noget ved det, så tænker jeg, at du har flere forskellige muligheder. Du kan sagtens prøve at tage snakken med hele gruppen, og sige at selvom at du er glad på deres vegne, så fylder det lidt meget lige nu. Det er nok den mest direkte vej, og det kan godt være, at de tager godt imod det, men det kan også være, at de ikke gør. Det er svært for mig at sige. En anden mulighed er, at du kunne prøve at snakke med en af personerne fra kæresteparrene alene. Altså dig og en af de andre, som du måske føler dig mest tæt på, og så fortælle ham eller hende, hvordan du har det. Igen er det svært at sige, hvordan det tages imod, men jeg tænker, at det måske kunne være en smule mindre konfronterende, end hvis du gør det foran hele gruppen. En sidste mulighed kunne også være, at prøve at trække dig lidt fra gruppen. Simpelthen ikke at komme i en periode eller måske bare ses med den 6. person, hvis du har lyst til det. Måske de så opdager, at det kan være, at det har været lidt for meget, eller måske du finder ud af, at du egentlig har det fint med ikke at ses med dem. Det kan også være, at du savner dem, når I ikke ses, og at du finder ud af, at det er en bedre idé at tale med dem om det.

Jeg tænker, at det er helt fair at tage snakken med dem, men du kender dine venner bedre end jeg gør, og derfor ved du nok også bedre end jeg gør, om de vil tage godt imod eller ej. Men hvis du vælger at sige det, så tror jeg, at det er godt lige at tænke lidt over, hvordan du vil sige det. Ofte er det sådan, at jo mere folk føler sig angrebet og skældt ud, jo mindre er de villige til at ændre deres måde at være på. Så jo pænere du kan få det sagt, og jo mere at du kan få det gjort tydeligt, at du er glad på deres vegne, men at du bare også savner at være sammen allesammen, jo bedre tænker jeg, at de vil tage imod det. Så altså i stedet for at sige, "I er så mega kæreste-kedelige og det er vildt træls" så kan man måske sige, "jeg synes, det er så dejligt, at I har fundet hinanden, men jeg savner at lave noget, hvor vi alle seks laver noget sammen i stedet for bare at hænge ud". Så kan du jo f.eks. foreslå noget. Måske I kan tage et sted hen, spille et spil eller lignende, så alle er fælles om én ting på en lidt anden måde end man er, hvis man ser film eller lignende. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at det kan hjælpe dig lidt på vej! Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke, og jeg håber, at du finder en god løsning for jer allesammen!

De bedste hilsner,

Amanda