Tvangsindlæggelse
Tvangsindlæggelse
Hej med dig :).
Jeg ved ikke helt, om det er det rigtige sted jeg skriver til - men nu gør jeg et forsøg alligevel ;).
Jeg har nogle spørgsmål omkring indlæggelse, på en psykriatisk afd.
Kan man blive tvangsindlagt? Og i såfald, hvem har denne ret til at tvangsindlægge et andet menneske? Og hvor meget skal der til for at man kan blive tvangsindlagt?
Måske har du et link, hvor der står noget onkring dette.
Jeg har prøvet at kigge rundt omkring, men jeg kan ikke finde noget præcist.
Tak. :)
Hej med dig
Det er det helt rigtige sted du har skrevet og det er også et rigtig godt spørgsmål du stiller.
Det er sådan at man kan blive tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital hvis ens læge mener at man er sindssyg. Sindssyg betyder at man er psykotisk og det betyder at man ikke ved hvad der er virkeligt og hvad der ikke er virkeligt.
Jeg har nederst givet dig et link nederst, hvor du kan læse mere om det at være psykotisk og hvad det betyder.
Man kan også blive tvangsindlagt hvis man, udover at være er sindssyg, også er til fare for sig selv eller andre. For eksempel hvis man har så alvorlige selvmordstanker, at lægen vurderer, at der er risiko for, at man begår selvmord.
Det vil sige at det kun er lægen der kan tvangsindlægge et andet menneske.
Loven siger at lægen kun kan tvangsindlægge et andet menneske, hvis det ikke er lykkedes at overtale den syge til at lade sig indlægge.
Jeg har nogle links her hvor du kan læse mere om det:
tvangsindlagt : Her kan du læse mere om hvornår og hvordan man kan blive tvangsindlagt. De har taget lovteksten som kan være meget svær at forstå og så skrevet den om til noget der er nemmere at forstå.
lovtekst : Her kan du læse lovteksten om tvangsindlæggelse. Den er svær at forstå, men nu har du den i hvert fald
http://www.netpsykiater.dk/psykotisk : Her kan du læse lidt mere om det at være psykotisk og hvad det betyder.
Jeg håber at du kan bruge mit svar
Venligst
Erroll