Mit mentale helbred er ikke så godt, og det ved mine forældre godt. Problemet er bare at jeg har fortalt dem om de stemmer jeg høre og om mine selvmordstanker. Men de giver mig så dårlig samvittighed fordi at de har sagt at jeg må lave dem at jeg ikke går noget ved/mod mig selv. Men det giver mig såå dårlige samvittighed fordi at jeg her virkelig lyst til at ende det hele, men når min mor siger at hun ikke kan leve uden mig. så bliver jeg bare bange for at vis jeg ender det, så vil hun også gøre det på grund af mig. Men jeg kan ikke tåle at skulle tænke på at min brors mor og søster begik selvmord. Og det er det samme med det selv-skadende. For jeg har virkelig lyst men jeg har lovet at jeg ikke gør det.
Men jeg kan ikke bare sidde og kigge mig selv i spejlet med et mad-elstik rundt om håndleddet. Og bruge det til at få tankerne til at gå væk.
Får jeg kan snart ikke mere.