Hvordan tager jeg på?

brevkassespørgsmål

Hvordan tager jeg på?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 7 måneder siden

Jeg er ret tynd og vil gerne tage på. Jeg ved bare ikke hvordan. Jeg har prøvet at spise mere men jeg får bare ondt i maven. Jeg er lidt kræsen og det er et problem nogengange, ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg kan ikke li kød og sovs og ost. Det jeg bedst kan li er banan, ananas, chokolade og rugbrød med makrel i tomat. Hilsen Stankelben

Svar: 

Tak for din henvendelse.

Ja - som du selv skriver hænger din lave vægt nok sammen med din "kræsenhed".

Måske har du i virkeligheden svært ved at fordøje det, som du ikke kan lide, så det er ok at gå uden om det.

Hvad får du af fedtstof i løbet af dagen? Spiser du smør på brødet ?

I helsekostbutikker kan man købe mandelsmørrelse, som smager fantastisk smurt på brød og det kan du lægge bananskiver ovenpå. Eller hvad med avocadostykker på rugbrød med purløg drys ovenpå ? Eller hvad med at komme et godt lag økomayonaise under makrelmaden? Eller kan du lide jordnøddesmør ? Så smør et tykt lag på rugbrødet med rosiner ovenpå.

Husk at spise nødder og kerner hver dag - f.eks. som mellemmåltid - græskarkerner, hasselnødder, mandler osv. sammen m. tørret figner/dadler.

Ja - og så er det meget vigtigt at din fordøjelse er i orden. Hverken for "tynd" eller for "tyk" - og hver dag, skal man have tømt sin tarm.

Håber at du efterhånden får regulerer din vægt, så du er tilfreds med den. Og husk at du er MEGET mere end din vægt.

Dbh Else Marie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program