Tyk?

brevkassespørgsmål

Tyk?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 2 måneder siden

Hej. Jeg plejer at kunne spise så meget jeg vil, og det var fuldstændig lige meget med hvad det var, men jeg tog aldrig på. Men det gør jeg nu .. I stor stil .. Jeg synes jeg er blevet fed; Jeg er 14 år, 162 cm høj og vejer ca. 53 kilo .. Jeg plejede at være lidt undervægtig, og var faktisk ved at blive indlagt med spiseforstyrrelser tidligere i år, men det kom jeg jo over, så nu når jeg har tager over 10 kilo på, føler jeg mig fed, selvom der er ingen der giver mig ret .. Men de kan dog se, at jeg tager på, og tænk hvis jeg bliver ved med at tage på? Prøvede med en slankekur, men den holdt kun 2-3 uger ..

Svar: 

Hej

Først og fremmest synes jeg det er super flot, at du har taget på igen, efter at du har været tæt på at være indlagt for en spiseforstryrrelse.
 
Jeg kan fortælle dig, at du ikke bliver ved med at tage på hvis du spiser dig mæt i sund og god mad.
 
Du fortæller at ingen vil give dig ret i at du vejer for meget, men at du lige nu føler dig fed.
 
Derfor tænker jeg at en af grundene til, at du har den følelse er at de tanker og følelser du havde dengang du var ved at blive indlagt, stadig rumsterer i dine tanker.
 
Måske har du stadig svært ved at acceptere at du vejer lidt mere og vænne dig til mdin "nye" krop. Ud fra de tal du skriver til mig vejer du fint, måske lidt i underkanten, og skal absolut ikke tabe dig mere.
 
Derfor er det vigtigt at du, i stedet for at gå på slankekur, får snakket med dine forældre om de tanker du går rundt med. Måske handler det for dig om, at vænne sig til en normal vægt og jeg tror godt det kan tage et stykke tid. Jeg synes også det er vigtigt at du får støtte og hjælp i den periode og det er der voksne der skal hjælpe dig med.
 
En af måderne at du kan blive bedre til at acceptere din krop er, at få lov til at snakke med en voksen, når det kan være svært eller når du får lyst til at tabe dig igen. Prøv først at snake med dine forældre og du kan måske bruge noget af det som jeg har skrevet til dig.
 
Jeg vil også anbefale dig at besøge chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne der er vant til at snakke om sådan nogle ting, måske kunne det være rart for dig. Og så kan du være anonym.
 
Pas godt på dig selv!
Mange hilsner fra Eva

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program