Bekymret.

brevkassespørgsmål

Bekymret.

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 2 måneder siden

Hej Anni. Jeg er altså mega meget bekymret for Felicia, her inden. Jeg synes det er synd for hende. Er Felicia hendes rigtig navn?, Kunne man ikke spore hende, eller hvorfor kan man ikke spore hende, hun har jo brug for hjælp nu, ellers ender det jo nok galt for hende igen. Jeg er altså vildt bekymret for hende. Fordi som man læser det hun skriver, skrev hun havde fået det godt, og nu har hun det bare så dårligt igen. Kan man ikke hjælpe Felicia på en måde. Bedste hilsen Fra M.

Svar: 

Hej M.

Det er meget sødt og omsorgsfuldt at du bekymrer dig om Felicia. Jeg håber hun læser det du har skrevet, fordi hun så kan se du bekymrer dig om hende. Jeg tror det betyder noget, at vide andre tænker godt om én :-)

Cyberhus hjemmeside er opbygget så vi kan være sikker på at alle der skriver til os kan være anonyme. Det er vigtigt for mange, at vide de kan være helt trygge på Cyberhus og være anonyme. Derfor kan vi ikke sporer de børn og unge som skriver til os.

Du og andre brugere på Cyberhus kan hjælpe Felicia ved at kommentere positivt og støttende på hendes indlæg. Vi voksne på Cyberhus hjælper også. Det gør vi bedst gennem samtaler i chatrådgivningen. Her gør vi alt hvad vi kan for at lytte og støtte - og hvis nødvendigt opfordre til at søge hjælp irl. 

Vi ved ikke om navnet ''Felicia'', eller andre brugernavne er rigtige navne eller bare nicknames. Jeg tror de fleste på Cyberhus vælger at bruge et nickname, så de kan være anonyme.  

Håber det er svar på dit spørgsmål, M. - ellers skriv til mig igen.

Grib et smil og en hilsen her fra

Anni M.
 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program