Email-adresse

brevkassespørgsmål

Email-adresse

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

Hej Jeg har prøvet at spørge om noget på cyberskolens chat, men det virker ikke..? Jeg kunne godt skrive i skrivefeldet men ikke læse noget i læsefeldet, hverken det jeg skrev eller det ham jeg skrev med skrev. Jeg kunne se ham på billedet men jeg ved ikke om han kunne læse hvad jeg skrev...? Nå..Men mit spørgsmål er: Hvis jeg laver en hotmailadresse med mit ikke rigtige navn og giver den til nogen jeg har mødt på nettet kan de så finde frem til hvem jeg er? Hilsen Stine Stankelben

Svar: 

Hej med dig Stine Stankelben

Jeg er ked af at høre, at der var problemer med chatten, da du prøvede. Det er rigtigt godt at du fandt brevkassen i stedet.

Dit spørgsmål kan deles op i to:

1) Hvad kan andre finde ud af, hvis du bare giver dem mailadressen.
2) hvad kan andre finde ud hvis du skriver til dem FRA den nye mailadresse.

Der nemlig en forskel.

1) hvis du har oprettet en mailadresse som ikke indeholder personlige oplysninger om dig selv, og du giver den videre til en person - (lad os sige på Arto eller en anden side, hvor man møder nye mennesker) så kan personen ikke finde ud af noget om dig. En mailadresse indeholder ikke oplysninger af nogen art. Der findes ikke noget register, hvor man kan se, hvem der ejer en hotmailadresse.

2) Nu bliver det lidt teknisk. Hvis du skriver til en person fra din nye hotmail-adresse, kan han/hun ofte se den IP-adresse, den er skrevet fra. En IP-adresse er en række tal, som computeren bruger til at kommunikere med andre computere på nettet. Med den talrække kan man få oplyst teleudbyder (eksempelvis TDC) og byens navn (eksempelvis Odense) - men man kan ikke få den præcise adresse og navnet på den person, der har skrevet fra IP-adressen. Det kan kun ske, hvis politiet er indblandet og der er sket noget ulovligt. Så skal de have en dommerkendelse, hvorefter TDC kan oplyse hvem der har IP-adressen.

MEN: en hotmailadresse kan jo sagtens bruges alle mulige steder - i skolen, på biblioteket, i klubben, på et hotel i Frankrig. Og den er jo ikke nødvendigvis oprettet på hjemmeadressen. Dvs. det er meget svært at spore en hotmailadresse, og det skal være virkeligt alvorligt før politiet begynder på det.

Det korte svar til dig er altså: nej - en person, du har mødt på nettet kan ikke finde ud af, hvem du i virkeligheden er, medmindre du bryder loven og politiet bliver indblandet.

Jeg håber, du kan bruge svaret

Mvh Jonas

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program