En hacket facebook-profil
En hacket facebook-profil
Hej. Jeg ved ikke om du vil kunne hjælpe med det her, men min kærestes facebook profil er bleven hacket. Det startede med (fortæller han) at hans facebook profil var bleven hacket, og da jeg så siger at han bare skal bede om at få sendt en ny kode til hans mail, fortæller han at hans mail, også er bleven hacket. Jeg ved ikke om der er en løsning på det her, men det er vildt fustrende, for der er en del mails, som er private derinde mellem ham og jeg. Men på den anden side virker det lidt langt ude, også fordi at vedkommende syntes godt om de samme ting som min kæreste, og svarer på spørgsmål om de interesser han har... Du tænker sikkert at jeg tror det er løgn det min kæreste siger, og ja det gør jeg, for det ville ikke være første gang han lyver over for mig. Men, så tænkte jeg at hvis det nu godt kunne lade sig gøre alt det her, og at det nu er rigtigt hvad han fortæller mig, så ville jeg være sindsygt lykkelig hvis du havde en løsning på hvordan man får sin profil tilbage, eller bare slette den. For det ville være lidt fedt hvis jeg kunne hjælpe ham med det.
Hej :-)
Tak for dit spørgsmål.
Ja, det kan godt lade sig gøre at få hacket både Facebookprofil og mail. Jeg kan ikke rigtigt afgøre, om han lyver for dig, men hvis både hans mail og hans facebookkonto er blevet overtaget af en person, der udgiver sig for at være ham, bør han tage det mere alvorligt. Godt at du vil hjælpe ham.
I skal anmelde den falske profil. Det gør I som beskrevet her (se billede herunder)
Herefter går Facebook i gang med at undersøge sagen, og der vil sikkert gå lidt tid inden de kan ændre eller lukke profilen. De skal nok bruge en række oplysninger for at bevise at I har ret til at få profilen lukket.
Hvad angår mailen kan jeg desværre ikke hjælpe, da jeg ikke ved hvilken slags mail (gmail, yahoo eller noget helt andet?) Men hvis mailen er hacket, skal det anmeldes til mail-udbyderen - måske et sted under Indstillinger. Mange mailkonti har tilknyttet et hemmeligt spørgsmål eller noget andet der kan hjælpe med at få kontrollen tilbage.
Jeg håber det lykkes jer at få kontrol med profilen.
Med venlig hilsen
Jonas