Undskyldning
Undskyldning
Var på opholdssted imens dette skete: En weekend var jeg lidt træt fordi jeg kom lidt sent i seng. Så fordi jeg alligevel sover nøgen tog jeg bare min morgenkåbe på for at få morgenmad og bagefter sove videre. Men bare fordi at det ikke lige passede en kvindelig pædagog begyndte hun at kræve jeg tog mere på, og da jeg forsvarede min ret til at gøre hvad der passer mig begyndte hun bare at tage at det jeg skulle spise af og stilte sig i vejen for skufferne med service. Da jeg så pænt bad hende om at aflevere ville hun ikke og efter at have bedt nogen gange var jeg nødt til at skubbe lidt til hende for at hun flyttede sig, men så skubbede hun mig lige ind i noget med ryggen først og jeg ved derfor ikke hvad. Sådan noget skal man ikke finde sig i så jeg slog hende i hovedet og ræv hende i håret så hun fik en fiber sprængning. Efter at have givet hende en lussing sagde hun at jeg var færdig og løb ud efter en anden voksen imens jeg gjorde klar til at spise min morgenmad. Da den anden pædagog så kom prøvede han at få mig væk ved at flytte min stol ud så jeg var nødt til at flytte den ind igen med benene. Jeg blev bange for at skulle blive meldt til politiet for vold og måske ende på den lukkede stemplet som en psykopat bare fordi jeg forsvarede min ret til at være mig selv Det skub gav mig oven i købet et stort sår på min skulder og det tog dage før min ryg holdte op med at gøre ondt. Min mor sagde at jeg skulle udnytte hvor meget jeg har grædt i frygt over måske at skulle indlægges da jeg har en direkte angst for psykologer, kan kun lige klare at skrive herinde på grund af anonymiteten. Det skulle udnyttes til at skabe troværdighed i en undskyldning jeg åbenbart skulle give hende, men det er jo hendes egen skyld når hun laver den slags magtovergreb. Man skal jo ikke finde sig i at nogen generer en på den måde og inderst inde tror jeg godt hun ved at det hun gjorde var forkert. Hvorfor skulle jeg så give hende en undskyldning når det egentlig er hende der skylder mig en?
Hej
Jeg kan forstå, at det er en ubehagelig oplevelse du har været ude for, på det opholdssted hvor du boede. Du følte du blev uretfærdigt behandlet og forsvarede din ret. Det er også vigtig at man forsvarer sin ret, og holder fast i sine principper. Det er ikke er i orden det der skete, hverken for dig eller pædagogen. I havde hvert jeres princip som i holdt fast i, og forstod måske ikke grunden til hinandens principper. Måske har pædagogen prøvet at håndholde en regel de har på opholdsstedet. Hvis det er en regel de har, er det ikke en rar regel for dig, da det er et sted du bor, og gerne skulle have lov til at være dig selv, og til at gå i den påklædning du gerne vil. Men selv om det pædagogen gjorde var ubehageligt for dig, må man ikke bruge vold for at opnå sin ret.
På din beskrivelse kan jeg forstå at både dig og pædagogen var voldelig overfor hinanden. Sådan behøver situationer ikke at ende. Det bedste man kan gøre er at forlade en situation, når man kan mærke, at man bliver sur og aggresiv. Det skulle i måske begge to have gjort. Dig, inden du skubbede pædagogen eller efter pædagogen skubbede dig. Du kunne måske have gået ud og snakket med en anden pædagog, som du er mere tryg ved. Pædagogen skulle have gået og hentet en anden voksen der kunne snakke med dig i stedet for at skubbe igen så hårdt. Jeg tror, at det de vil have dig til at undskylde for er, at du var voldelig og slog pædagogen.
Jeg tror det er vigtigt for dig også at få fortalt din side af historien. Hvis du vil undskylde, kan du eventuelt gøre det skriftligt. På den måde har du mulighed for at fortælle hvorfor du reagerede som du gjorde, og at du også kom til skade og følte dig uretfærdigt behandlet.
Du skriver, at du er angst for psykologer. Måske du har haft nogle ubehagelige møder med psykologer der gør at du ikke kan lide dem. Men psykologer er ikke noget du behøver være angst for. Psykologer prøver at hjælpe mennesker. Det er ikke altid det føltes sådan, fordi man er uenig med psykologen. Hvis du har brug for nogen at snakke med, fx en psykolog, kan det være en ide hvis dig og din mor finder en som ikke har noget med opholdsstedet at gøre. En der ikke kender dig og som vil lytte og hjælpe dig. Jeg kan forestille mig at de psykologer du har mødt er igennem skole og opholdsstedet. Hvis du vil snakke med nogen anonymt kan du bruge vores chatrum. Her kan du helt anonymt have en chatsamtale med en voksen der gerne vil lytte.
Godt nytår
Denise