Et forslag til Cyberhus

brevkassespørgsmål

Et forslag til Cyberhus

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

Hej igen. Jeg har lige et forslag til Cyberhus.dk. Kunne man ikke gøre sådan at det ikke er hele siden der scroller ned når man kigger herpå?

Når man sidder og venter på at chatten bliver ledig, er det rigtig irriterende at man ikke kan læse ned på siden og samtidig holde øje med om der bliver grønt. Kunne i ikke lave om sådan at topbjælen ikke scroller væk når man kigger ned på siden? Fx som når jeg skriver det her lige nu, kan jeg ikke holde øje med om chatten bliver ledig og det er altså ikke særlig fedt :( For i forvejen er det rigtig svært at komme på chatten.

De sidste to dage har jeg været her sharp kl 14 for at komme på, men den er gået direkte fra rød til optaget, den har slet ikke været ledig, nu er klokken så 15.15 og der er stadig optaget. Den burde vel have været grøn der lige da i åbnede, men det skete hverken igår eller i dag :(

Svar: 

Hej igen :-)

Det lyder som en god idé med at chat-skiltet kan følge én overalt på siden, det skal vi have kigget på. For ja, der er mange der har kommenteret, at når der først bliver ledigt skal man være superhurtig for at ''komme ind'' fordi der sidder mange i kø. Det betyder, at man hele tiden skal sidde og kigge på skiltet, hvilket igen betyder at man ikke kigger videre på siden og læser debatter mm. Så rigtig god idé som jeg har sendt videre til vores kreative team.

Det er desværre ikke noget vi kan lave her og nu, men helt sikkert en opgave som skal højt på vores liste over opgaver i det nye år.

Vedr. dit spørgsmål om skiltet der går direkte fra rødt til optaget, sker det ofte at vi ikke selv når at se skiltet blive grønt inden en har logget på. Det har noget at gøre med hvor hurtigt din browser/pc/netforbindelse opdaterer skiltet på forsiden. Skiltet kan altså på en anden brugers pc nå at blive grønt før du oplever det på din pc.  Et lille tip kan være at du hele tiden klikker på ''F5'' knappen når klokken nærmere sig 14 og chattens åbning. ''F5'' sørger for at opdatere siden. Måske det kan hjælpe :-) 

Tak for dine gode tanker - og rigtig god nytår til dig herfra, 

Anni M.
Cyberhus
 
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program