Kære pige

Jeg synes det er rigtig flot, at du bekymrer dig for din veninde og tager ansvar for at hjælpe hende. Det er rigtigt, at hun måske bliver ked af det, hvis du siger det til hende, men du kan se det på den måde, at det måske er rarere for hende at få det at vide på en sød måde, fra en der holder af hende. Og så er det jo ikke sikkert, at hun er ordblind, men kun en mistanke. Derfor synes jeg, at du skal finde et roligt tidspunkt, hvor du kan fortælle hende, at du har tænkt over det her problem, og spørge om hun måske selv kan genkende dine tanker. I sidste ende er det op til hende selv, om hun vil have hjælp til sit problem, så det bedste du kan gøre som veninde er, at bakke hende op i den beslutning hun vælger. Du kan foreslå hende at tale med jeres lærer om det, eller måske hendes forældre. Hvis hun virkelig er ordblind, vil de sandsynligvis allerede have nogle tanker om det. Det vigtigste er nok, at du sørger for at hun forstår, at det er fordi du holder af hende, at du siger det til hende.

Med hensyn til den spydige veninde synes jeg at du eller I begge skal prøve at sige fra på en pæn måde, når hun kommer kommentarer. For eksempel spørge, hvorfor hun siger "sådan noget" eller ganske enkelt sige, at du ikke synes det er fedt at høre på. Veninder bør støtte hinanden, ikke det modsatte.

Hilsen Julie