Piercing

brevkassespørgsmål

Piercing

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

Hej. Et spørgsmål,hvis man gerne vil have en piercing til, er det så ikke noget med at lovgivningen siger når man er over 15 år må man selv bestemme, fordi det er ens egen krop, og man må selv om hvad man laver med den er det ikke rigtig? Læste det inden på en hjemmeside hvor der er en der gør det, og han skriver at forældrene ikke kan sige nej når man er over 15 og man skal ikke komme med nogen underskrift. Håber du vil svare på mit brev. Smil fra Felicia.

Svar: 

Hej Felicia

I Danmark findes der faktisk ikke rigtig nogen lovgivning omkring piercing. Der er mange mennesker der gerne vil lave en lov om intimpiercing, fordi det kan være farligt, og jeg tror snart den kommer. Der er en lovgivning om tatoveringer og tatovører skal have en skriftlig tilladelse fra dine forældre, hvis du er under 18 år.

Om du skal have en piercing, er det en sag mellem dig og dine forældre. Når du er under 18 år, bestemmer dine forældre hvad der er bedst for dig. Det gælder også piercinger. Så mit forslag til dig er, at du snakker med dine forældre om det og måske kan i finde en løsning, som også du kan være tilfreds med.

Jeg skrev for noget tid siden, en artikkel om det her. Den kan du læse her. Der er også en video hvor unge mennesker diskuterer hvad der er rimeligt, prøv at kigge den igennem

Du har ret i, at du får mere ansvar for dit liv og din krop når du bliver 15 år. Du kan læse mere om de ting her...

Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program