Hej med dig

Der er rigtig mange ting som jeg blev glad for i dit brev til mig. For det første er det godt at høre, at du gerne vil stoppe med at skærer i dig selv. Det er også godt at du gerne vil have hjælp til det og til sidst lyder det til at du har en god veninde. Og så synes jeg bare du er sej, fordi du har bestemt dig for at lave om på noget, som du ikke har det godt med.

Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig det sidste stykke vej.

Jeg ved ikke hvorfor du skærer i sig selv, men for mange er det fordi der er noget der gør ondt inden i og så er det en måde at få smerten ud på. Men som du måske også har oplevet, så hjælper det ikke i længden, sommetider bliver det faktisk bare værre..

Jeg tror du har meget ret i, at det kan være svært at stoppe alene og at du har brug for en voksen. Heldigvis er der flere voksne der står klar til at hjæle dig, hvis du spørger dem. Jeg har nogle forslag som du kan bruge.

Dine forældre..Jeg kender ikke dit forhold til dine forældre og du gør det meget klart for mig, at du ikke vil dele det med dem. Alligevel vil jeg fortælle dig noget, som du måske kan bruge.

Mange børn går rundt og har et eller andet som gør ondt inden i, og som de ikke vil fortælle deres forældre. Det kan være fordi de tror de bliver kede af det, eller sure, eller fordi de ikke er så vant til at snakke med dem om sådan nogle følsomme ting.

Det synes jeg er synd, fordi ved at det rigtig mange gange, ikke er sådan i virkeligheden. Forældre bliver kede af det når deres børn ikke har det godt. Det skal de blive, ligesom din veninde blev ked af det, da hun fandt ud af du skar i dig selv. De bliver ked af det, fordi man holder af den person, det er helt normalt og en god ting.

De folk der holder af en, er også tit dem der bedst kan hjælpe en og som gerne vil hjælpe. Jeg tror dine forældre vil blive mere ked af det, hvis de vidste du var ked af det og ikke bad dem om hjælp. Så selvom du ikke har lyst til at snakke med dem om det, så synes jeg du skal prøve at gøre det alligevel.

Du kan skrive et brev til dem, så kan det nemlig sommetider være lidt nemmere at snakke om bagefter. Når dine forældre ved det, så kan de nemlig også hjælpe dig med at komme til lægen og måske få snakket med en psykolog, hvis det er det du har brug for.

Hvis du alligevel synes det er for svært at sige til dine forældre, så er der også andre muligheder. For eksempel din læge som jeg lige nævnte, men også en lærer som du stoler på og godt kan lide, eller måske en helt anden voksen i din familie. Det vigtigste er at du får hjælp.

Om din lærer eller din læge fortæller det til dine forældre kan jeg ikke vide med sikkerhed. Loven siger at de skal gøre det, medmindre at de synes det ville være dårligt for dig.

Jeg synes det virker som om du rigtig gerne vil stoppe med at skærer i dig selv. Det synes jeg er godt og det er flot at du nu har taget det første skridt. Nu skal du tage det næste og så er du rigtig godt på vej.

Hvis det hele bliver lidt svært, så skal du også vide at der sidder voksne i chatten her i Cyberhus, som også gerne vil lytte til dig.

Venlig hilsen

Erroll