Jeg har det svært med regler.
Jeg har det svært med regler.
Kære Brevkasse. Jeg har klaret mig selv siden jeg var ca. 14 fordi min mor har haft det rigtig svært fordi min far ikke har været særlig god ved hende. En dag tog jeg bare mine ting og rejste. Jeg ved godt det var forkert, og jeg skulle have taget mig af min mor, men jeg kunne bare ikke holde det ud længere. Jeg tjente en masse penge så jeg kunne komme på efterskole, det troede jeg aldrig jeg skulle opleve. Det var virkelig hyggelig og jeg havde det virkelig godt med de andre unge. Det er mere voksne og regler jeg ikke er så god til. Og det er virkelig ikke fordi jeg prøver at være ond eller et problem. Jeg kom bare altid til at overskride grænserne, ikke bevidst. De blev meget vrede på mig og sagde at NU skulle jeg til at opføre mig ordenligt. Jeg blev virkelig ked af det når folk råber af mig, men jeg græder aldrig. De forstod det ikke og jeg kunne og kan ikke forklare sådan noget med følelser. Det er bare som om alle voksne ikke kan lide mig og det gør mig rigtig trist. Jeg prøver virkelig at være et godt menneske men måske er jeg bare ond og håbløs. Jeg ved det virkelig ikke... Hilsen Venus.
Kære Venus
Du er overhovedet ikke ond og håbløs...Det skal du vide med det samme. Det er faktisk slet ikke det det handler om.
Det handler om at du har skulle klare dig selv siden du var 14 år, fordi din mor har det rigtigt svært. Du fortæller også at du har en far, som ikke er rigtig sød ved hende. Jeg ved ikke helt hvad det betyder, men jeg kan mærke på dig, at det ikke er rart og at du måske har set nogle ting som ikke har været så behagelige.
Når man er 14 år, er det meget vigtigt at ens forældre kan støtte en og fortælle en hvad man kan gøre i forskellige situationer. Sådan hjælpe med alle de udfordringer som livet er fulde af hele tiden.
Det er ikke din opgave at passe på din mor, men det er dine forældres opgave at passe på dig. Derfor kan jeg også godt forstå at det blev for meget for dig at være derhjemme og jeg synes ikke det var forkert af dig. Det er stærkt at du havde en drøm om at komme på efterskole og at det så lykkes for dig. Det siger mig, at du har en styrke og at du er målrettet når der er noget der rigtig gerne vil.
Det der er vigtigt lige nu er, atdu øver dig i at få snakket om de her følelser med andre voksne end din mor og far. Du skriver det er svært for dig, men på den anden side vise du mig, at du er god til at skrive om dem. Og det kan du faktisk bruge til noget.
Du er 18 år og derfor går jeg ud fra at du ikke længere går på efterskole. Men går du på en anden skole?
Du skriver at du havde store problemer med de voksne på efterskolen og grunden tænker jeg er, at der kan være ting som du ikke har lært derhjemme og som hele tiden skubber lidt til de voksne, så de opfatter dig som en pige som ikke vil respektere de regler der er. Derfor bliver de måske sure og hvis du har svært ved at forklare at der måske er en grund til det, så kan det være svært for dem at se andet end en pige der ikke vil høre efter. Derfor kan det også være svært for dem at hjælpe dig.
Derfor skal du øve dig i at fortælle den historie som du har fortalt mig, fordi den ville hjælpe en lærer eller en anden voksen til at forstå hvorfor du måske reagerer som du gør.
Hvis du går på en skole nu og måske oplever problemer igen med de voksne, så prøv at aflevere et brev til den du bedst kan lide. I det brev kan der stå det samme som du har skrevet til mig, fordi det fortæller alt. Måske er det så nemmere at snakke om det bagefter og så kan den lærer bedre forstå dig.
En anden mulighed som jeg synes du skal bruge nu, er vores chat her i Cyberhus. Den har åben fra 14-19, mandag til torsdag og her kan du anonymt chatte med voksne. Det tror jeg vil være en god måde at øve dig på og du vil få mulighed for at fortælle mere, hvis du har lyst. Måske kan den voksne også hjælpe dig med hvad du kan gøre, afhængig af hvordan din hverdag ser ud lige nu.
Fortsæt med at søge voksne der vil hjælpe og du er helt på rette vej Venus..Godt gået.
Venlig hilsen
Erroll