Kære stille og ensomme pige
 
Hvor er jeg glad for, at du skriver til os!
 
Jeg synes det lyder som alt for meget, du går og skal finde ud af selv. Måske handler det, at du føler dig ensom også om, at der er alt for mange ting som du går rundt med helt alene?
 
Du skriver, at du er i tvivl om, hvorvidt du skal tale med dine forældre om det, der er sket. Nu kender jeg jo ikke dine forældre men jeg synes helt sikkert, at du skal snakke med nogle om det, der er sket. Det er super vigtigt, at du ikke længere skal gå og føle dig så ensom og, at du får noget hjælp, så du kan blive gladere for dig selv og for livet. Du skriver, at du kan være bange for at fortælle om det, der er sket til dine forældre. Jeg bliver rigtig nysgerrig på, hvad det mon er, du bliver bange for. Nogle gange når man har været udsat for forskellige former for overgreb, kan man helt uden grund komme til at skamme sig rigtig meget og også få en følelse af man på en eller anden måde har noget skyld i, at overgrebene har fundet sted. Hvis man har det sådan, kan det ind imellem blive rigtig svært at fortælle andre om det, der er sket, fordi man fejlagtigt tror, at andre vil tænke det samme om det, der er sket, som en selv. Når man så fortæller om det, til nogle finder man som oftest ud af, at andre faktisk ikke tænker så dårligt om en selv, som man selv gør – og det er som regel en stor lettelse. Jeg synes derfor, det er rigtig vigtigt, at du taler med enten dine forældre eller nogle andre, du har tillid til om det, der er sket. Hvis du ikke lige kan komme i tanke om nogle voksne du har tillid til, kan du også gå til din egen læge og fortælle om det, der er sket og få ham/hende til at hjælpe dig med at få kontakt med en psykolog.
 
Du skriver flere gange, at du har en masse tanker, som kører rundt i hovedet på dig. Tit er det sådan, at tankerne kører sådan rundt, fordi der er noget, som man på den ene side ikke rigtig kan holde ud at tænke på og som man forsøger at skubbe væk, alt det man kan, og på den anden side er man ikke i stand til at slippe tankerne, fordi de handler om noget vigtigt, der er sket for en. Ofte vil der blive færre tanker hen ad vejen, hvis man taler med nogle, om dem. Indtil du får mod til det, kan det være en hjælp at skrive nogle af alle tankerne ned, når de overvælder en. Når man så har skrevet tankerne ned, kan man forsøge at give sig til noget som enten gør en rigtig træt fysisk (som at løbe en tur) eller noget som kræver, at man koncentrer sig om det (som eksempelvis at synge sange eller løse svære regnestykker). Nogle gange kan det være med til at give en fornemmelse af, at man faktisk kan styre det lidt og at hovedet ikke bare får lov til at køre af sted med en.
 
I forhold til det du skriver om at gøre en masse ting, der har med sex at gøre, så er det faktisk ikke usædvanligt, at man begynder på det, hvis man har været udsat for seksuelle overgreb. Det er rigtig vigtigt at være opmærksom på om det går over ens grænser – og det kan være en smule svære at mærke, når man har været udsat for overgreb.
 
Jeg håber ikke, at de der selvmordstanker fylder for meget i dig lige her for tiden. Hvis de gør, kan du ringe til Livslinien på 70201201 eller kig på deres hjemmeside http://www.livslinien.dk/ og få råd og vejledning om, hvad du kan gøre og hvor du kan hente hjælp.
 
Skriv endelig igen hvis du har brug for det.
 
Kærlig hilsen
Anja