Kære Anja. Undskyld jeg skriver igen. Jeg er bare... frusteret... og træt af det hele. Jeg er blevet afsluttet på centeret uden at der blev fulgt op på noget som helst. Jeg føler virkelig ikke jeg har fået noget ud af det. Alle de ting der har været foregået... både det at være på CFV, men også selve overgrebet. Det hele har påvirket mig rigtig meget, der er bare så mange ting i det, som jeg har brug for at få talt ud om. For at få fred i hovedet. Jeg har været hos egen læge som bare har givet en henvisning til psykolog, men jeg har ikke pengene til selv at betale den egenbetaling. Lægen har sat mig i medicinsk behandling mod angst og depression og jeg får noget afslappende til at sove på om aftenen. Jeg har stadig mareridt om natten og genoplever det igen og igen, både om dagen og om natten. I starten var det ligesom til at holde ud, der kunne jeg klare det, men det er efterhånden svært synes jeg! Jeg prøver virkelig alt jeg kan, at komme videre, men jeg synes virkelig det er svært. Jeg har overvejet at ringe til centeret hvor jeg var til undersøgelse, eller sende dem en mail og prøve på at forklare at det altså bare ikke er godt nok det her. Men jeg er også bare bange for at det kan være ligegyldigt at de bare vil sige jeg har fået de samtaler jeg kunne og sådan er det bare. Jeg føler mig ussel og beskidt. Jeg har svært ved at lægge skyldfølelsen bag mig, selvom jeg virkelig prøver. Jeg bliver skamfuld over at jeg lod det ske. Hvor dum har jeg lov at være. Jeg prøver at skrive om det, men det er bare ikke særlig rart, bare at skrive til sig selv og bare have liggende. Det er alt for svært. Hvis jeg ligesom vidste, at nogen skulle forholde sig til det... jeg ved det ikke... Jeg ville ønske jeg kunne skrive en positiv update og sige at nu går det hele fremad. Men sådan føles det ikke. Jeg er hoppet helt ned i kulkælderen og prøver at grave mig op, men det er bare så møg hamrende svært. Nogle gange ville det være rart bare at få fred!