jeg er bange

brevkassespørgsmål

jeg er bange

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

hej jeg er en pige på 15 der har oplevet op til flere gange at min storebror er kommet ind til mig mens jeg sov og han har prøvet at røre ved mig forskelige steder og jeg er vågnet af det være gang og har sagt til ham at han skal stoppe, men han svarede bare som om han var fuldstændig ligeglad med hvad jeg sagde til ham men han sagde at han nok skulle stoppe og det gjorde jeg op til flere gange og jeg har grædt være nat og var bange for at sove så jeg fik ikke så meget søvn men en dag kunne jeg ikke klare mere jeg vågnede da han var inde ved mig og jeg slog ham og løb ud på badeværelset og ringede til min mor som var på arbejde og sagde ALT det var virkelig svært for mig at sige det til min mor men fik det sagt og hun kom hjem så vi kunne snakke om det og hun har fået min storebror til at sige undskyld og jeg sagde at det var i orden men jeg viste godt at det ikke var men ville ikke køre det mere op og da vi så var færdige med at snakke kunne jeg se at min far græd og det var meget hårdt for mig at se min far sådan da jeg er fars pige og altid har været det og siden den dag har jeg ikke snakket så meget med min far eller mor om det da jeg ved at de ville blive kede af det og jeg kan mærke at jeg ikke har det godt inden i og at det er ved at ødelægge mig psykisk jeg græder ofte og har skåret i mig selv mange gange og bliver ked af det værd gang jeg ser min bror og kan ikke få mig selv til at sige det til mine forældre da jeg ved hvor hårdt det ville være for dem at høre så hvad skal jeg gøre jeg går og har det dårligt og tør næsten ikke at være i mit eget hjem og har kun sagt det til en veninde jeg virkelig stoler på og hun har sagt at jeg skal sige det til mine forældre fordi hun kan se hvor svært jeg har det og har set hvor slemt det er når jeg har skåret i mig selv?

Svar: 

Hej Anonym

Først vil jeg sige, at jeg godt kan forstå, at du har det svært selvom din store bror ikke udsætter dig for seksuelle overgreb mere og har sagt undskyld. En af grundene til at du stadig har det rigtig svært, er at chokket stadig sidder i din krop. Der kan være flere andre grunde, eks. at du ikke har nogen at snakke med det om og at du måske stadig er lidt bange for din bror.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du har svært ved at vise dine forældre, at alt ikke er ok, måske fordi du har set din far græde og fordi din mor allerede har stoppet overgrebet.

Jeg får også indtryk af, at du er optaget af ikke at bekymre dine forældre yderligere, og du måske gerne vil skåne dem for at blive mere kede af det.

Jeg synes, at det lyder som om, at din mor har hjulpet dig ved at komme hjem, da du ringede til hende og fortalte, hvad din bror gjorde. Jeg synes også, at dine forældre lyder som om, at de tager overgrebet rigtig alvorligt, både ved at gøre noget og blive ked af, at deres børn har det skidt.

Det giver mig grund til at tænke, at de gerne vil lytte på dig og hjælpe dig, når du har det slemt nu. Måske ville de blive mere kede af det, hvis de fandt ud af, at du er så bekymret for at gøre dem kede af det, at du skjuler dit behov for hjælp?

Jeg får også indtryk af noget helt tredje, og det er af dig.  Jeg tænker, at du er en modig pige, som stoler på din egen fornemmelse af, at noget er helt galt, når din bror føler på dig om natten og beder om din mor om hjælp til at stoppe det. Jeg ville ønske at jeg kunne spørge dig, hvordan du mon vidste, hvad du skulle gøre? Hvordan fandt du frem til at stoppe din bror og ringe til din mor? Jeg ville også gerne spørge dig, hvilke erfaringer du har med at tale med din mor om alvorlige og svære ting?

Du har også fundet modet til at fortælle din veninde om, hvordan du har det og at du skærer i dig selv, hvordan mon du vidste, at hun var en god veninde at tale med?

Det lyder som om, du har en god og klog veninde og det er et godt råd, hun har givet dig.

Jeg synes, at du skal starte med at tale med dine forældre og fortælle dem, at alt ikke er godt. Måske kan du vise dem, det du har skrevet til brevkassen? Måske du endda kan vise dem, hvad jeg har skrevet til dig.

Du har brug for hjælp til at kunne lægge overgrebene bag, lige nu bærer du en alt for tung byrde på dine skuldre. Det er vigtigt, at du ikke tror, at du skal klare det alene. Jeg håber, at du vil snakke med din mor og far om det, men du skal vide du også er velkommen til at kontakte AlbaHus, hvis du har brug for at snakke mere, inden du er klar til at snakke med dem.

Jeg håber, at du kan bruge  mit svar.

De bedste hilsner
Lene

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program