hård mave

brevkassespørgsmål

hård mave

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 7 måneder siden

Hej CYberhus. Jeg vejede 60 kg, men pludselig (en uge) tog jeg 6 kg på og vejede 66. Intet har ændret sig i min kost eller i min motion, faktisk begyndte jeg i fitness (crosstrainer), men intet skete med min vægt. Jeg vejer stadig 66 og vil meget gerne af med kg. Har prøvet alt, og ændret min kost fuldstændig I øjeblikket spiser jeg kun 1000 kcal på en dag, og ikke engang det hjælper... Hvad kan der være sket? Kan det have noget med min fordøjning og gøre? Jeg går på toilettet 2 gange om ugen max, og har ofte hård mave.. Kan det have noget med det at gøre? Hvad kan jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig
 
Det lyder godt nok lidt vildt! Man kan ikke tage 6 kg på i løbet af en uge, måske er det vægten du vejer dig på, der er ”løbet løbsk”.
Hvis du spiser så lidt, som du skriver, og samtidig er begyndt på motion, vil du normalt tabe dig. Jeg kan ikke se af dit brev hvor lang tid det hele stækker sig over, og om du ellers har det godt.
Hvis du har det godt, som du plejer – bortset fra vægten – ja, så synes jeg du skal se tiden an, og spise sund og god mad uden at tænke på kalorierne, hvis du derimod har det anderledes og ikke har det godt ja, så skal du gå til lægen og få en snak med ham.
 
Det optimale er at komme på toilettet hver dag, men det er langt fra alle mennesker, der er det. Hvis du har hård mave, så husk at drikke godt med vand, spis fiberrig kost, altså fuldkorn og grønsager og spis evt. et par svesker, de sætter fut i systemet. Hvis du har spist meget lidt og måske ikke det helt rigtige for din mave, ja, så kan din mave jo også gå ”i stå”.
 
Med venlig hilsen Eva

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program