Hej med dig..

Jeg kan godt høre på dig, at det er rigtig svært lige nu og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig. Først vil jeg lige sige til dig, at jeg synes det er super godt at du skriver til brevkassen her, og det fortæller mig at du gør noget ved tingene, når du ikke er tilfreds med hvordan du har det nu. Det er rigtig stærkt.

Jeg er ikke psykiater og jeg har ikke undersøgt dig, men ud fra det du skriver så lyder du ikke til at være psykisk syg. I stedet lyder du til at være en ung pige som har brug for hjælp til at få det bedre. Du skriver at du føler dig ensom og ikke har mulighed for et privatliv. Det er faktisk ting som kan være ret svære og som du har brug for hjælp til at gøre noget ved.

Du fortæller at du skærer i dig selv, høre stemmer og at du sommetider går i baglås og begynder at nynne.

Jeg tror de ting sker, fordi det er lidt for svært lige nu og fordi det gør ondt. Det er en måde at klare det på, men problemet er bare at det ikke løser noget. Faktisk kan det godt gøre det hele lidt sværere. Heldigvis findes der andre måder at klare det på, men det kan være rigtig svært at klare alene.

Derfor er det vigtigt, at du får fortalt en voksen om det her, og jeg har nogle forslag til hvem jeg synes du skal tage fat i nu:

1. Hvis du ikke er vant til at snakke om de her ting og fortælle hvordan du har det, kan det være en rigtig god ting at øve sig. Det kan du også gøre her i Cyberhus og i vores chat. Her kan du chatte anonymt med en voksen og måske ville det være rart for dig. Den har åben mandag til torsdag kl. 14.19.

2. Sommetider tror man at ens forældre ikke kan hjælpe, eller at de ikke vil forstå en, men mange gange tager man fejl. Jeg synes det er vigtigt at dine forældre ved hvordan du har det. Det kan først hjælpe dig, når de kender til dine tanker og følelser. Prøv enten at skrive et brev til dem eller fortæl dem det en dag. Du kan også vise dem det du har skrevet til mig, så kan det være nemmere at snakke om bagefter.

3. Den sidste mulighed er at bruge en anden voksen. Det kunne være en god lærer som du godt kan li, din læge, en andne voksen fra din familie, eller måske en venindes mor..

Du skal vide at selvom det virker ret uoverskueligt lige nu, så er der muligheder og du skal blive ved at bede om hjælp, ligesom du har gjort her i brevkassen..:) Så kan det blive lidt nemmere for dig..

Venlig hilsen

Erroll