Overspisning - Behandling?
Overspisning - Behandling?
Hejsa Jeg har problemer med overspisning, men det er ikke til at få hjælp/behandling nogen steder. Jeg har kontaktet LMS og de foreslog at jeg gik til min læge. Han kan ikke hjælpe fordi har kun har mulighed for at henvise patienter med anoreksi eller bulimi til behandling. Hvorfor findes der ikke behandlingsmuligheder for ALLE spiseforstyrrelser? Jeg har ikke mulighed for at betale for en psykolog af min SU. Jeg orker snart ikke at kæmpe mere, det er et helvede at have en så skamfuld spiseforstyrrelse. Jeg har haft en tendens til at spise når jeg var træt eller ked af det siden jeg var helt lille, jeg dyrkede en del motion (svømning, badminton, dans) så jeg blev ikke direkte fed, kun lidt buttet. Da jeg blev 13 år besluttede jeg mig for at tabe mig og blev totalt besat af at undgå mad, tælle kalorier og motionere. Jeg var 162 cm og vejede 58 kg. På 5 mdr. kom jeg ned på 37 kg og blev indlagt for anoreksi i 6 mdr. Da jeg blev udskrevet vejede jeg 48 kg, men 3 mdr. efter var jeg nede på 32 kg. Jeg blev indlagt igen i 14 mdr. og blev igen udskrevet med en vægt på 49 kg. Jeg var fast besluttet på at tabe mig igen men sådan gik det bare ikke. Jeg kunne ikke længere kontrolere min trang til at overspise så jeg fik nogle vilde ædeflip hvor jeg kastede op bagefter. I ca. ½ år havde jeg bulimi. Jeg gik til psykolog, men jeg var ikke særlig motiveret for at blive rask, jeg ville hellere have anoreksi igen. Jeg stoppede hos psykologen. Da jeg var 17 ændrede bulimien sig til overspisning uden opkastninger. Min vægt steg og steg og nu er jeg oppe på 86 kg (jeg er 168 cm nu). Jeg vil SÅ gerne ud af det her men jeg kan ikke få hjælp til det nogen steder. Jeg kan ikke holde mig selv ud. Jeg vil hellere dø end at leve i det her madhelvede. Hvorfor findes der ikke behandlingsmuligheder for overspisning? Hvad ligger der bag politikernes tomme ord om behandlingsgaranti osv. hvis det kun er udvalgte sygdomme man kan få behandling for. Visse psykiske sygdomme er ikke lige taget med! Jeg har ikke økonomisk mulighed for selv at betale for behandlingen. Min mor har heller ikke råd til at låne mig penge til det, da hun er på sygedagpenge pga en depression. Hun får lykkepiller, men kan ikke få tilskud til en psykolog, da hun er over 37 år. Jeg orker ikke at leve på den her måde længere. Hilsen Cecilie
Kære cecilie.
Det lyder som om du havnet i en rigtig både svær og træls situation. Det er forfærdeligt når man som patient ikke rigtigt ´passer ind`nogen steder.
Sådan som du beskriver din spiseforstyrrelse, tror jeg jeg ville klassificere den som det der hedder atypisk bulimi. Dvs sige du har ( og især har haft) symptomer på bulimi da du jo har overspisningsepisoder. Der er dog, for at være bulimiker ( som du i øvrigt sikkert ved) også helt klassisk det man kalder kompensatorisk adfærd, altså at man kaster op, bruger afføringsmiddel, vanddrivende eller eksempelvis overmotionerer efter man har haft en tilfælde af overspisning. Har man ikke denne tendens er man ikke bulimiker, da man ikke opfylder de diagnostiske krav. Det er lidt teknisk alt sammen.
Der findes dog det der hedder atypiske spiseforstyrrelser, hvor man har adfærd som en spiseforstyrret, men mangler at opfylde et enkelt af de diagnostiske krav. Jeg synes, især din tidligere sygehistorie taget i betragtning, at du må falde ind under den kategori.
Du kunne dog måske også beskrives som det man kalder ´binge eater: det er folk, som har tilfælde af overspisning uden kompensatorisk adfærd. Disse folk findes der faktisk ikke nogen specialiseret behandlingsmulighed til i Danmark, hvilket jo er et problem.
Jeg har undersøgt sagen omkring henvisningsmuligheder til center for spiseforstyrrelser: det fremgår af deres hjemmeside, at man kan henvise patienter med anoreksi, bulimi og enkelte atypsike spiseforstyrrelser.
Jeg synes din egen læge bør få kortlagt præcist hvordan dette her påvirker dig psykisk ( jeg læser det som om det er ret meget når du skriver at du ikke orker at leve på denne måde længere) og hvor ofte du over spiser. Mens i arbejder med det kan du evt. komme til ugentlige vejninger og samtaler. Baseret på dette kan han eller hun formentligt formulere en henvisning hvis det er nødvendigt.
Hvis ikke der er noget behandlingstilbud at henvise til, kan man tilrettelægge et forløb med sin egen læge hvor i arbejder med det sammen. Man er aldrig helt alene mod systemet. din læge er din samarbejdspartninger og din advokat i større sammenhænge. Brug ham eller hende på den måde.
Jeg håber dette har kunnet hjælpe dig lidt. Jeg er ked af at systemet har svigtet dig, men tag kampen op med din egen læge ved sin side.
Mange hilsner, Susanne