Hej Pige
 
Der er mange årsager til, at det er kompliceret at være en af de anbragte børn, men jeg tror, at det helt grundlæggende er, fordi vi er blevet svigtet af vores forældre, da de ikke kunne passe ordentligt på os. 
 
Det svigt sætter meget dybe spor i os, og det er desværre sjældent, at vi får den nødvendige hjælp til at lære at leve med det.
 
Det er den sværeste tid lige præcis, når vi er teenagere, fordi vi får det dobbelt så svært, kan man godt sige ... Vi skal ligesom alle andre finde vores egen identitet - en af de ting, der ligger i det, er løsrivelsen fra vores forældre. Det er lidt kompliceret, da vi ikke bor med dem. Vi skal have rollemodeller at identificere os med, og for os er det ikke givet, hvem det er, så det bliver endnu mere forvirrende ...
 
Du kan ikke helt vælge ikke at se din mor, men der er en ny lovgivning på vej i det, der hedder barnets reform. Den bliver vedtaget i juni, og i den er der en lov, der siger, at det er barnets ønske, der er det vigtigste i forhold til samkvem. Nu er det sådan, at det er forældrenes rettigheder, der er vigtigst.
 
Jeg ved jo ikke, hvor du bor (når jeg modtager spørgsmål, er de gjort anonyme), men jeg synes, du skal prøve at ringe/maile til at af de såkaldte baglande - se på http://www.baglandet.org. Bor du tæt på et af dem, så kan du jo lave en aftale om at komme der.
 
Ellers kan du få hjælp til at få lavet om på dit samkvem med din mor. Du har nemlig mulighed for at få en bisidder - det vil sige en person, som kan gå med dig til sagsbehandleren for at hjælpe dig med at sige alt det, du ønsker at sige til din sagsbehandler.
 
Jeg synes også, du skal prøve at spørge din sagsbehandler, om der er en plejebørnsgruppe i din kommune. Det er altid godt at snakke med nogle, som ved, hvordan det er at være anbragt.
 
Alt efter hvor du bor, er der måske også en mulighed for, at du kan få noget ud af at komme i Baglandet, men læs lidt om det på hjemmesiden.
 
Hvis der ikke er noget af dette, der hjælper dig, så skriv igen.
 
Tanker til dig fra Sisse