hej

brevkassespørgsmål

hej

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 6 måneder siden

Hej, jeg skriver her, fordi det jeg skrev om på chatten i dag handlede om noget fra da jeg var yngre (overgreb selvfølgelig, når jeg skriver her).. Men det er bare sådan, at jeg pludselig ikke kunne afsende beskeder mere :( og derfor vil jeg bare fortælle at det altså ikke var fordi jeg ikke gad snakke mere.. jeg kunne vbare ikke skrive :( Og ja, så til den jeg skrev mwed, vil jeg bare gerne sige tak for at ville lytte til mig...

Og så til jer her i brevkassen... Det er første gang i dag, jeg har fortalt om det, og det var rigtig hårsdt,,, og selv om jeg var meget ked af det, før jeg loggede på chatten føler jeg mig næsten endnu mere ked af det nu, selvom det burde være umuligt at være så ulykkelig... Men ja altså, er det normalt at man er rigtig påvirket af det? Kh mig

Svar: 

Hej mig

Det sker desværre ind imellem at der opstår tekniske problemer så du eller rådgiveren ikke kan skrive. Alle rådgiverne ved godt at den slags problemer kan opstå, og jeg er sikker på at de ikke tænker at det bare var fordi du ikke gad. Det er fedt at høre at det var godt for dig at snakke med nogen der ville lytte.

Du skal vide at du altid er velkommen en anden gang.

Det er helt normalt at man bliver meget ked af det og påvirket af det, man fortæller. Nogle reagerer lige efter at overgrebet fandt sted, men det er også almindeligt først at reagere rigtigt, når man får taget hul på det senere. Det kan dreje sig om måneder eller år. Du kan sikkert genkende en del reaktioner, hvis du går ind på vores hjemmeside www.voldtaegt.dk.
 
De fleste har allermest lyst til at undgå at tale om eller tænke på overgrebet i det hele taget, fordi det minder en om hvad der skete. Det er helt normalt, men samtidigt er det vigtigt at man får talt med nogen om det der skete, da det kan blive alt for tungt at bære rundt på sine oplevelser selv. Så flot at du fik taget hul på det! Jeg vil også opfordre dig til at tænke på, om der er nogen af dem du kender omkring dig, som du stoler på og som du kan fortælle det til.
 
Mvh. Elena Madsen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program