barbering....

brevkassespørgsmål

barbering....

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

hej. jeg har seriøst brug for hjælp til barbering af skridtet. så vidt jeg kan huske skal man barbere MED hårene.. men så føler jeg ikke at jeg er helt glatbarberet og jeg kan stadig både se og mærke bitte små hår.. hvis jeg derimod også barberer MOD hårene så bliver det helt glat og dejligt at røre ved men så kommer der små sår og jeg begynder at bløde. hvad skal jeg gøre for at kunne barbere mod hårene og ikke skære hul i huden?

Svar: 

Hej med dig.

Huden i skridtet er et følsomt område, så jeg synes det er rigtig fint du spørger ind til hvordan du kan føle dig glatbarberet uden at skære hul på huden. Jeg har nogle råd du kan bruge og et forslag til dig. Men først lidt om hvorfor man får små sår.

Når du barberer huden med et barberblad, så kan det ske at du skærer hul. Hårene i skridtet kan være grove og derfor kan det være svært at undgå de små huller/rifter som barberbladet kan lave - men der er noget du kan gøre for at prøve at undgå det.

Det du kan gøre er at sørge for at skifte dit barberblad ofte og du skal aldrig bruge det samme blad som til ansigtet. Når du skærer i huden, så kan der komme små rifter og de kan tage imod en masse bakterier - derfor kan du få røde knopper og irritation, fordi barbebladet gemmer de der små bakterier fra gang til gang. Så det er vigtigt at holde det adskilt, så du ikke blander bakterier fra skridtet med huden i ansigtet.

Du skal gøre sådan her:

  1. først blødgør du huden i skridtet med lunken vand.
  2. brug et tyndt lag barberskum eller gel
  3. barber først med hårenes retning og derefter mod hårenes retning. Det giver det tætteste resultat.
  4. brug evt. aloe vera creme bagefter, det er godt for huden og kan hjælpe helingen på vej, hvis der er skåret hul.

Men når det er sagt, så vær forsigtig. Pas på med at barbere dig for tit - det kan huden ikke holde til og det kan komme til at genere dig ved kløe og små sår. Når du barberer dig, så kommer der stubbe igen, måske allerede dagen efter - så det kan være en kort fornøjelse at føle sig glatbarberet.

Jeg har et andet forslag til dig og jeg vil gerne fortælle dig at der er rigtig mange piger, som synes det er både lækkert og frækt at manden har lidt hår omkring hans ædlere dele. Så det du kan gøre er at trimme dit hår i skridtet. Det er langt bedre for huden og så behøver du slet ikke gøre det hver dag. De fleste barbermaskiner har sådan en trimmer-ting man kan sætte på også kan det faktisk blive ret kort. På den måde stikker det heller ikke så ubehageligt, når det begynder at komme ud igen, hverken for dig selv eller hvis du ligger tæt med en.

Held og lykke med det.

Sommerhilsner

Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program