Hvor meget skal der til!
Hvor meget skal der til!
Jeg har oplevet nogle ting som jeg ikke er så glad for at tale om, og ved heller ikke rigtig om jeg er blevet udsadt for noget. såh vil gerne vide: Hvor meget skal der til før at man kalder det voldtægt? jeg aner ikke om jeg skal sige at jeg er blevet misbrugt eller voldtaget eller..... jeg forstår jo ikke fuldt ud hvad orderende betyder.
Kære pige, 13 år.
Jeg kan godt forstå, hvis du har svært ved at finde rundt i ordene. Lige nu, er det ikke så vigtigt hvad man kalder hvad. Det lyder som om, du har været udsat for noget, som har været ubehageligt og grænseoverskridende for dig – og det er det, der er afgørende.
Det er helt normalt, at man ikke har lyst til at tale om de ting, men jeg synes at det er vigtigt at du tænker på om der ikke alligevel er nogen – en lærer, en god veninde, eller en i familien, som du har tillid til og som du vil kunne fortælle om det, der er sket. Du er også velkommen til at skrive til mig om det.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Ellers er du velkommen til at skrive igen,
Mvh Elena