ARGH !!!

brevkassespørgsmål

ARGH !!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Hej. Jeg synes at stramme jeans er heeeelt vildt flotte, men når jeg selv går med nogen, kan man bare se at mine "bollehåndtag" "flyder" ud over .. Det er VIRKELIG grimt ! Men hvis jeg skal købe bukser som passer dér, så jeg undgår det, er de ikke ligeså stramme om benene, og alt for lange .. Det er pisse træls .. Hvad kan jeg gøre ? Det er ret sært, for jeg er ikke tykkere end alle mine veninder, men de "bollehåndtag" de ER der bare ...

Svar: 

Hej med dig

Der er mange piger, der har samme problem som dig, så du er bestemt ikke alene. Nogle piger har bollehåndtag, andre har ikke. Jeg kan godt forstå, du gerne vil kunne gå i stramme bukser, og det kan du også sagtens.

Du kan købe en løs bluse, som gør at man ikke kan se dine bollehåndtag, selvom du har stramme bukser på. Man kan også få nogle toppe, som er stramme omkring brysterne, men løse omkring maven. Så skjuler du dine bollehåndtag og har stramme bukser på.

Hvis du vil af med dine bollehåndtag, så er træning det eneste, der virker. Mavebøjninger er en god løsning, men du skal huske også at træne mavemusklerne i siden. Det gør du ved at lave skrå mavebøjninger. De skrå mavebøjninger er det vigtigste, hvis bollehåndtagene skal væk. Det tager et stykke tid, men til sidst skal det nok lykkedes. Jeg har hørt, at Zumba er en god måde at træne hele kroppen på med fokus på mave og hofter. Jeg ved ikke, om du har hørt om det, men det er en form for dans, som er blevet meget populær på det sidste.

Jeg håber, det kan hjælpe dig.

Med venlig hilsen Jane

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program