PHP ?

brevkassespørgsmål

PHP ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

Hej, jeg kan nu en del PHP (Personal Home Page Tools eller PHP: Hypertext Preprocessor) men jeg vil gerne være bedre til det. Jeg er inde på sådan et forum for udviklere. Jeg føler lidt at de er onde eller lede mod de nye der kommer der ind og ikke er særlig gode. Og ja, de har også været onde mod mig. Men jeg har ikke opgivet håbet, jeg vil gerne blive til noget stort. Problemet er bare at jeg er gået lidt i stå. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme i gang igen. Har du evt. nogle gode ideer til hvordan jeg kan komme igang igen?

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål.
Det er super spændende at arbejde med et programmeringssprog som PHP. Jeg synes det er sejt at du har mod på at lære det.

Du skriver at udviklerne på forummet er hårde ved dig. Det er desværre noget vi hører ofte fra unge, der surfer rundt på nettet i forskellige fora. Det er meget nemt at være nedladende, når man ikke står ansigt til ansigt. Det kan gøre det svært at stille spørgsmål og endnu sværere at få hjælp til at blive bedre.
Mit bedste råd til dig er at du ikke skal tage det personligt. Det er møgirriterende, men det er ofte "jungleloven", der hersker på nettet. De stærke tryner ofte de knapt så stærke. Det er ærgerligt; men det er ikke dig personligt de er ude efter.

Hvis du er blevet så træt af udviklerforummene, at du hellere vil prøve noget andet, så stil evt dine spørgsmål i IT værkstedets forum her i Cyberhus. Her prøver vi at holde en god tone. Jeg kan også anbefale, at du bruger de mange gode php tutorials og guides der findes rundt omkring på nettet. Eksempelvis på Youtube.
Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale dig at finde nogle bøger om php. Der findes en del gode bøger. Også på dansk. Jeg ved ikke hvor du bor henne i landet, men HER finder du en søgning fra Århus bibliotek.

Du skriver at du er gået lidt i stå med PHP. Det der ofte får os til at gå i stå med projekter er at vi ikke kan se et mål med dem. Det er nemmest at komme videre, hvis man har et projekt, der kræver at man skal bruge det. Måske kan du lade dig inspirere af nogle fede php hjemmesider? Måske finder du på den måde nogle ideer, hvor du tænker: "hey - det skal jeg da også prøve at lave". De guides jeg nævner ovenfor, kan også inspirere dig til at komme i gang igen.

Håber du kan bruge svaret ;-)

Jonas

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program