Stress.
brevkassespørgsmål
Stress.
Hej Brevkasse Jeg har aldrig prøvet at skrive til en brevkasse før - men nu tænkte jeg, at jeg havde brug for at høre andre voksnes synspunkt eller svar på mine tanker. Jeg er en pige, som er på sit andet år på gymnasiet. Jeg får gode karakterer og har scoret 12-taller til næsten alle mine eksaminer i folkeskolen og på gymnasiet. På første år havde jeg et fritidsjob, som jeg godt kunne få til at hænge sammen med min skole. Men nu har jeg fået et nyt, med lige så mange vagter, men til gengæld ikke så lange. Problemet er bare, at allerede kun en måned inde i andet år føler jeg konstant stress. Jeg er næsten stresset hele tiden og har ikke noget overskud. Jeg går meget op i min skole og jeg er nok lidt kendt for at være 'den kloge' - hvilket jeg faktisk er rigtig glad for. Problemet er bare, at jeg konstant føler, at jeg har noget at skulle leve op til. For eksempel har jeg på hele første år ikke fået under 10 for en aflevering og den statistik vil jeg gerne holde, men jeg tror simpelthen ikke jeg magter det med alt det jeg føler jeg skal nå. For mange kan det her godt ses som lidt af et luksusproblem, men det er virkelig blevet et stort problem for mig. Min mor er virkelig den bedste. Hun snakker med mig og støtter mig. Hun siger, at hun synes jeg skal sige op, hvis det er det der stresser mig. Men egentlig så ved jeg ikke om problemet ligger i, at jeg vil have gode karakterer. Min drøm har altid været at komme i politiet, men jeg er ikke høj nok og får derfor nok afslag. Men jeg vil jo også gerne udnytte mine kompetencer og jeg har derfor besluttet mig for, at jeg gerne vil være cand. jur. altså læse jura på universitet og få en kandidat og derefter, så tage tre rs efteruddannelse og så blive politifuldmægtig. Jeg vil også gerne nå at være rejseguide inden jeg skal læse 8 år. Tænker jeg for meget? Er der noget galt med måden jeg ser mig selv på med hensyn til min skole og karakterer? Jeg er ikke den type, som sidder og læser bøger i weekenderne osv. jeg går til fester hver weekend og jeg har rigtig mange venner og veninder. Både fra folkeskolen og fra gymnasiet, så det er ikke fordi jeg mangler noget overhovedet og jeg har den mest omsorgsfulde familie, som ikke stiller krav til mig - kun at jeg skal være glad.
Svar:
Hej med dig.
Jeg synes det er rigtig godt du skriver til os her på cyberhus.dk. Selvom du går i gymnasiet og snakker så godt med din mor, så kan nogle problemer være rigtig svære at få løst, og så er det rigtig godt, at du spørger andre om hjælp.
Der, hvor jeg synes, at problemet bliver skabt hos dig, er, at karakteren 12 gives for en perfekt præstation, og perfekte præstationer er der ingen der kan blive ved med præstere. Jeg kan godt forstå at du føler dig presset, hvis du hele tiden føler, at du skal leve op til sådan nogle krav. De eneste krav, som du tvinger dig selv til at leve op til, er dine egne krav til dig selv. På længere sigt kan du risikere at gå helt ned med flaget, hvis du fortsætter dit høje tempo.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du har symptomer på stress, men jeg frygter, at dine egne høje krav til dig selv eller din perfektionisme sætter en stopper for din livsglæde. Du må indstille dig på, at du også engang i mellem må og skal præstere mindre end 10 og 12. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor du synes, at glæden ved at gå i skole bliver mindre og mindre, når du skal præstere på grænsen til det umenneskelige hele tiden.
Og det er bare skolen! Ved siden af gymnasiet har du også fritidsjob, venner og byture i weekenderne. Du skriver også, at du gerne vil være rejseleder, inden du skal på universitetet og studere jura. Du er "kun" 17 år gammel, men du tænker allerede små 20 år frem i tiden, og det kan jeg godt forstå stresser dig.
Jeg synes, at du skal sætte tempoet ned ved at fravælge nogle ting. Det kan kun hjælpe dig med at få det bedre. Det er dejligt at du har vsådan en dejlig familie og snakker så godt med din mor. Fortæl hende de her ting som du har fortalt mikg, brug hende og få hende til at hjælpe dig med at komme ned i tempo.
Jeg synes også du skal have en snak med din klasselærer om hvordan du har det. Det kan hjælpe lærerne med at forstå, hvis du har et behov for at drosle lidt ned med hensyn til ambitionerne. Gymnasiet tager trods alt 3 år, og der er stadig halvandet år endnu, før du får huen på.
Jeg håber, at du kan bruge mine svar, og så ønsker jeg dig held og lykke med fremtiden!
Mvh
Søren
Relateret indhold
Min mor sidder i fængsel.
Hej. Ked af min mor sidder i fængsel, for noget med narko. Det er jo ikke det man ønsker at ens mor skal. Hun er der jo ikke for mig. Hvor pinligt er det lige for mig, at ens mor sidder i fængsel, fordi hun har lavet nogen ulovligt. Alle i klassen, har lovet at lade vær med at spørge mere til...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Min bedsteveninde og ham jeg godt kan lide?
Jeg fortæller normalt ikke hvem jeg kan lide til nogen, men som den eneste fortalte jeg det til min bedsteveninde. Langsomt for jeg stærkere følelser for ham... men så fortæller min veninde mig at hun var blevet kærester med ham jeg kunne lide.. hun havde løjet for mig i al den tid... Jeg sagde...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Mangler et hjem!
Hej Jeg er en pige der går i 9 kl. og mangler et sted at bo efter sommerferien. Er pt. på efterskole. Kan ikke bo hos min mor, da jeg ikke har nogen kontakte med hende længere efter begges ønsker.GGik bogstavligt talt psysik ned over være hjemme hos, og har ikke kunnne gennemføre en del...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
