Sikker?

brevkassespørgsmål

Sikker?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

Hejsa!:) Jeg er en pigepå 12 år, der meget gerne vide om watAgame er sikkert. Øøømh jeg har nemlig mistet min model på goSupermodel og det er dem der styre det! så jeg vil bare gerne høre om det er sikkert eller om det er nogle "snydere" (sagt lige ud) Kuns: Anonym

Svar: 

Hej med dig,

Mange tak for dit spørgsmål. Der er ingen tvivl om at visse sider på internettet er nogle ”snydere”, der vil have fat i vores oplysninger, koder eller penge, så det er en rigtig god ide at spørge andre til råds, inden du opretter profiler eller andet. Heldigvis er langt de fleste sider ganske harmløse, og derfor sjove at besøge for at chatte, spille eller finde sjove ting.

Generelt bør man ikke give sine personlige oplysninger ud, ligesom man også skal overveje hvilke billeder man bruger på en profil eller lignende. Det er også en god idé at huske at logge af, så andre ikke misbruger din profil eller laver sjov med din model på goSupermodel.

WatAgame er firmaet bag goSupermodel, som rigtigt mange piger på din alder bruger. GoSupermodel er en super sjov måde at være kreativ, chatte med andre på din alder og måske lege med drømmen om at blive model. Jeg tror ikke watAgame er ude på at snyde dig, og du kan roligt oprette en ny profil eller prøve at få adgang til din eksisterende model. Hvis du har glemt dit kodeord kan du få tilsendt en email ved at klikke på ”Glemt dit kodeord?”, lige under login på goSupermodel.

Hvis du ikke kan huske din models navn eller ikke længere har adgang til din email, kan du kontakte watAgame ved at skrive til info@watagame.com. De kan forhåbentligt hjælpe dig hvis du forklarer din situation.

Jeg håber du kunne bruge svaret.

Mvh. Jonas og Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program