Klasikkeren!
Klasikkeren!
Hej! I kender naturligvis den om kærlighed! Og nu var det så min tur... Er blevet forelsket i en sød dreng :) Men ved ik hva fanden jeg skal stille op med det...?! Håber på lidt hjælp her fra ;) Hilsen.... Mig!
Hej dig
Ja vi kender alle kun alt for godt den med kærligheden, der kan være så forvirrende, dejlig og håbløs på samme tid, så jeg vil prøve at hjælpe dig med et par gode råd til, hvad du kan gøre. Du skriver godt nok ikke noget om, hvor du kender ham drengen fra, så jeg må prøve, at skrive nogle forskellige råd, hvor forhåbeligt bare et af dem rammer plet.
Hvis I går i klasse sammen, men I ikke rigtig snakker sammen, så kunne du måske tage det første skridt og prøve at sige hej til ham på gangen og smile. Hvis han smiler tilbage og virker mere genert når du er i nærheden, så føler han nok også det samme for dig. Så kan du tage det næste skridt og prøve at komme i snak med ham fx ved at spørge ham, om han har lavet lektier eller om han måske har haft en god weekend.
Går han i en anden klasse, eller en anden skole eller I bare bor i samme by, så er den lidt svære. Hvis du ikke er meget modig og tør snakke med ham ansigt til ansigt når I møder hinanden, så kan du prøve at kontakte ham på Arto, Facebook eller en anden chat side, hvor du ved, at han har en profil. Så undgår du øjenkontakt og I har måske begge nemmere ved at komme i snak. Tit og ofte hvis i begge vil det samme, så er det nok bare at starte med at skrive "hej" og så lade den gå af sig selv.
Hvis han ikke virker som om, han føler det samme som dig, så er der desværre ikke så meget at gøre ved det. Så må du prøve at komme videre, så godt du kan og vente på den næste søde dreng, som du vil blive lun på.
Held og lykke
Joan