Min kæreste har tidligere forsøgt at begå selvmord

brevkassespørgsmål

Min kæreste har tidligere forsøgt at begå selvmord

brevkassespørgsmål af
Agnes
19 år
Oprettet 5 år 12 måneder siden

Mig og min jævnældrende kæreste har fornyligt fundet sammen(kendt hinnanden i et par måneder) og er virkelig glade og trygge i hinandens selskab. Forleden åbnede min kæreste op for at han for 3 år siden seriøst havde forsøgt at begå selvmord 3 gange. Noget han kun havde delt med 2 udover nu mig. Jeg blev virkelig ked af det(mest inden i), da han fortalte det - selvom han gentsgende roligt fortalte mig at det ikke var nogen følelser han ikke bar rundt på nu. Jeg holder virkelig meget af ham - og som en meget empatisk person bliver jeg nemt påvirket af andres oplevelser og følelser, jeg gennem egne oplevelser tillægger andres historier føler. Selvom det for ham er fortid( fortrængt formodentlig vha en psykisk forsvarsmkanisme), kan jeg ærligt ikke finde ud af hvordan jeg skal håndtere det. Er selv den overstænkede-psykiskanalyserende pige der kan mærke at han stadig bærer rundt på noget ubearbejdet indeni. Ikke at jeg dog på nogen måde tror at han lyver et sekund når han siger det for ham er fortid. Det skal desuden siges at vi er generelt er MEGET åbne og ærlige over for hinanden - i henhold til følelser og tanker. Mitørgsmål er nu, forslag til hvordan jeg evt kan håndtere denne situartion, da jeg føler det er en hårdt at have lagt ører til.?! Ved godt man ikke kan rede hele verden, men skal jeg bare lade fortid forblive for tid eller skal jeg foreslå at han snakker med nogen?

Svar: 

Kære du. 

Hvor er det dejligt for dig, at du har fundet en kæreste, som du er glad og tryg ved, og at han også er det ved dig. Det betyder bare så meget i et forhold, at man kan være åben og dele sine inderste tanker med hinanden. Med det sagt, så kan jeg godt forstå, at det har været voldsomt for dig at høre om, hvor dårligt, den person du elsker og holder af, har haft det. Det kan ikke andet end at påvirke en.  

Som jeg læser dit brev, så har du egentlig to spørgsmål. 1: hvordan du selv skal håndtere den viden du har fået af og om din kæreste og 2: Hvad du kan gøre for at hjælpe din kæreste. Lad mig starte med det sidste.

Jeg kan høre på det, du skriver, at du virkelig ønsker din kæreste det bedste og gerne vil have, at han har det godt, hvilket er meget forståeligt. Og det kan være utrolig svært ikke at gøre noget, for som du selv skriver - man kan ikke redde hele verden - men når det kommer til ens nærmeste, så vil man gå rigtig langt for at sørge for, at de har det godt. Det kan bare være rigtig svært, da det er ham, der ved, hvordan han har det og hvilke behov han har. Det lyder til, at han (måske?) selv synes, at han er videre, og ikke har tænkt sig at gøre mere ved det, og hvis det er hans udgangspunkt, så er det rigtig svært for dig at gøre mere ved det. Men! Jeg tænker ikke, at der er nogen i vejen for, at du snakker med ham om, hvad du tænker om det, han har fortalt dig. Det påvirker dig rigtig meget, og da I er meget åbne over for hinanden, så synes jeg, at du skal tage en snak med ham om det. Du kan måske fortælle ham, hvordan det har påvirket dig og at det har fået dig til at tænke på, om han selv har overvejet at snakke med nogen om det, han har været igennem - ikke fordi at han nødvendigvis har brug for det, men fordi det kan være forebyggende eller måske bare rart at snakke med en om som ved lidt mere om det, end du gør.

Men inden du snakker med ham, så tror jeg, at det er vigtigt, at du gør op med dig selv, om det er hans behov eller måske nærmere dit behov, om han snakker med nogen. Jeg kan sagtens følge din bekymring for, om han stadig bærer rundt på noget, og derfor vil det give rigtig god mening, at han snakker med en professionel og får bearbejdet det, men jeg kunne forestille mig, at det ikke er rart at have åbnet sig helt for at få afvide efterfølgende, at man har brug for hjælp, hvis det ikke er ens egen opfattelse. Så hvis du tænker, at du gerne vil præsentere forslaget for ham, så tror jeg, at du skal overveje, hvordan du præsenterer det for ham. Du kan måske pakke forslaget ind - fx, at hvis det var dig, der havde været igennem det, ville du synes, at det var rart at tale med en professionel om det. Jeg håber det giver mening? Men det kan også være, at du efter noget overvejelse kommer frem til, at det nok nærmere er dig, der synes det vil være rart, hvis han talte med nogen, og så kan det være, at det ikke giver mening at spørge ham om det.

Og det leder mig hen til dit første spørgsmål om, hvordan du selv skal håndtere det, for det kan være, at du vil få det bedre og blive mere tryg, hvis han taler med en psykolog. Men det er selvfølgelig hans beslutning, og ikke noget, som du er herre over. Men fordi det påvirker dig meget, så jeg synes jeg helt bestemt, at du skal gøre noget, som gør, at du bedre kan være i det og håndtere det. Og der tror jeg, at det er vigtigt for dig at du først og fremmest får snakket med din kæreste om det, så du ikke går rundt med det selv. Det kan være, at det ikke er vejen frem at foreslå, at han skal handle på det, men det kan være, at I kan lave nogle aftaler indbyrdes om, at han skal sige til, hvis han får mørke tanker eller hvordan I kan snakke om det, hvis du går rundt og bliver meget bekymret for ham. Generelt tror jeg, at det bedste du kan gøre er at snakke om det. Det kan også være, at det vil være godt for dig, hvis du snakker med en anden om det, som ikke er din kæreste. Når man, som du, tænker meget over tingene, så er det vigtigt at få de tanker ud, så måske du har en god veninde eller familiemedlem, du kan tale med? Du er som altid også velkommen i vores 1-1 chat, hvis du gerne vil tale anonymt om det. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker om dit dilemma til noget, og at du får snakket med din kæreste om det hele. 

Mange hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program