psyk. skadestue.

brevkassespørgsmål

psyk. skadestue.

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

hey til jer. jeg ved ikke om det er denne brevkasse jeg skal skrive til, men nu gør jeg det :) indledning: jeg har været udsat for en masse dårlige ting gennem mit liv - dødlig sygdom (som jeg overlevede) voldtægt og er cutter. og de sidste 3-4år har været meget voldsomt for mig. jeg går hos en coach som har sagt på det sidste at hun måske syntes at jeg bør tage på psyk. skadestue da jeg snart ikke kan mere. jeg er ik selvmordstruet men har selvmordstanker - ikke at jeg planlægger at dø, men alligevel. jeg har prøvet at skrabe så mange oplysninger sammen som jeg kan omkring psyk. skadestue, men kan ikke rigtig finde nogle brugbare oplysninger. så her kommer mine spørgsmål. 1, bliver mine forældre kontaktet hvis jeg bliver indlagt på en psyk. skadestue selv om jeg er 18år?. 2, hvad er mine rettigheder? 3, hvad sker der sådan et sted? 4, kan man være anonym? 5, kan de umøndig gøre mig? vendlig hilsen fra C.

Svar: 

Hej med dig..

Super godt at du skriver ind og det er nogle gode spørgsmål du stiller, og jeg kan godt forstå du har brug for at få dem afklaret.

Lad os starte med dine spørgsmål fra en ende af:

1. Når du er fyldt 18 år, så bestemmer du selv om dine forældre skal kontaktes.

2. Hvis du lader dig frivilligt indlægge, så beholder du alle de rettigheder du har i forvejen, det vil sige at du for eksempel kan afbryde din behandling og gå hjem igen.

3. En psyk. skadestue minder faktisk meget om en almindelig skadestue. Det er et sted hvor man kan komme akut og hvor der er læger og sygeplejesker der kan passe på en. Men det er ikke et sted man bliver ret lang tid. De vil starte med at snakke med dig om hvordan du har det og så vil lægerne vurderer om du skal blive der natten over, skal hjem igen eller videre til noget andet behandling.

4. De kan godt umyndiggøre dig, men så skal du være meget meget syg og være til fare for dig selv eller andre.

Hvis du sidder derhjemme og har det rigtig dårligt og for eksempel bliver bange for om du vil begå selvmord, så er det et rigtig godt sted at gå hen, men husk det er akut. Hvis du i stedet sidder og tænker, at du har brug for hjælp i form af en psykolog og noget længevarende behandling, så er det din læge du først skal gå til. Det er din læge der henviser dig til behandling.

Din læge kan du også bruge, hvis du har flere spørgsmål, eller du kan også ringe anonymt til psykinfo her.

Jeg kan også foreslå dig, at ringe til den psyk. skadestue der er tættest på dig. Du kan finde en oversigt her.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers vil jeg foreslå dig at logge på chatten her i Cyberhus. Her kan du være anonym og stille spørgsmål som de voksne vil prøve at besvare. Du kan også bruge chatten til bare at få snakket om nogle af de tanker og følelser som du synes er svære.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program