Er det svært at bo i plejefamilie, eller er det bare mig?

brevkassespørgsmål

Er det svært at bo i plejefamilie, eller er det bare mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej. Jeg synes, at det er rigtig svært at bo i en plejefamilie, for jeg elsker min plejefamilie, men min mor og far vil ikke have, at jeg elsker dem. Jeg elsker også min mor og far, men hvad gør jeg, når jeg både elsker min plejefamilie og min rigtig familie, og min far ikke vil have det? Knus Hestepigen Mulle

Svar: 

Kære hestepigen Mulle.

Undskyld, at du måtte vente på mit svar!
 
Du skriver, at dine forældre ikke vil have, at du elsker din plejefamilie. Er det noget, dine forældre har sagt, eller er det en fornemmelse, du har?
 
Der er rigtig mange andre børn, som har det ligesom dig. Det gør det måske ikke lettere, men det er jo altid rart at vide, at andre børn har det som dig - at du ikke er alene.

Der findes ingen rigtige eller forkerte ting at gøre. Men det kan hænge lidt sammen med, om dine forældre direkte har sagt, at de ikke vil have, at du holder af eller elsker din plejefamilie. Eller om du "bare" har en fornemmelse af det.

Hvis de siger det direkte til dig, vil jeg foreslå, at du taler med en voksen, du har tillid til, om det. Jeg synes, du skal bede denne person om hjælp til, hvad du kan gøre, og til at få talt med dine forældre om det. Det vil være godt, hvis en voksen kan forklare dine forældre, at du vil have bedst af at få lov til at knytte dig tæt til dine plejeforældre.

Hvis det kun er en fornemmelse, du har, kan du måske tale med dine forældre om det selv. F.eks. kan du spørge dem, hvordan de har det med, at du bor i en anden familie, og om det er svært for dem. På den måde kan du finde ud af, om de tænker, sådan som du tror, de gør. Du kan også fortælle dem, at det er svært for dig, når du fornemmer, at de ikke vil lade dig elske din plejefamilie. Det er jo dem, du er sammen med det meste af tiden. Er det svært for dig at gøre selv, vil jeg igen foreslå, at du beder om hjælp af en voksen, du har tillid til.

Til sidst vil jeg fortælle dig, at du har ret og lov til at elske dem alle, uden at have dårlig samvittighed. Ingen har lov til at tvinge dig til andet.

Knus Maia

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program