Kæreste!00

brevkassespørgsmål

Kæreste!00

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 14 år 1 uge siden

Nu har jeg snart været kærster med en i min palel klasse i 2år. En dag jeg skulle til idrat så jeg min kærste og bedste veninde snave hianden... Mit hjerte blev knus til støv!! Og siden den dag har min veninde at komme ind til mit sind men døren blir lukket inde! ;'( Min kærste kom hen til mig for en uge sinde hev mig ud på toilete og kysede mig, jeg gav ham en lusing og han tog henderne til sit ansigt... Min veninde ved at jeg elsker mint cokolade og har købt noget fra en butik... Skal jeg lukke hende ind genem den lukkede port ??

Svar: 

Hej med dig..

Jeg kan godt forstå, at du har lukket porten for din veninde og du blev rigtig sur på din kæreste. Det er ikke okay at din kæreste snavede med din veninde.

Jeg synes først du skal spørge din kæreste om, hvorfor han gjorde det og fortælle ham, at du ikke synes han kan tillade sig at gøre sådan noget. Det gør man ikke, når man er kærester og godt kan lide hinanden. Bagefter synes jeg, du skal prøve at mærke efter i maven, om du stadig har lyst til at være kærester med ham. Hvis du ikke har lyst, synes jeg, du skal slå op.

Jeg synes også du skal snakke med din veninde og spørge hende, om hvorfor hun gjorde det. Det lyder lidt til at din veninde fortryder det, hun har gjort og måske vil hun helst ikke miste dig som veninde og vil gerne sige undskyld. Måske var det også det hun prøvede at sige, da hun købte chokoladen.

Men det er dig, der bestemmer hvad der skal ske, så efter du har snakket med hende, så skal du igen mærke efter i maven, om du kan tilgive hende og være gode veninder med hende igen.

Sommetider kan man godt have lyst til at snakke med en voksen om det her, inden man tager en beslutning. Og jeg synes du skal prøve at snakke med din mor og far om det... På den måde er du mere sikker på, at du tager den rigtige beslutning.

Håber du finder ud af, hvad du skal gøre!

De bedste hilsner Rikke

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program