Den her dreng

brevkassespørgsmål

Den her dreng

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 1 uge siden

Hej.(: Jeg kan rigtig rigtig godt lide den her dreng, jeg ved at han også kan lide mig. Men når vi er sammen tør jeg ikke rigtigt at snakke med ham. Jeg ved ikke helt hva jeg skal sige til ham? Han er bare så åben over for mig og han er sig selv. Jeg vil gerne have et meget bedre forhold til ham. Jeg håber i kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre?. vh .........

Svar: 

Hej med dig...

Det lyder som om, I har noget ret hyggeligt sammen I to og jeg kan godt forstå, du gerne vil have et bedre forhold til ham.

Når man rigtig godt kan lide èn, så kan det godt være lidt svært bare lige at være åben og snakke løs. Han er åbenbart god til det og det er jo dejligt, men det er også okay, at det er lidt sværere for dig.

Jeg har nogle forslag og måske er det noget du kan bruge.

♦ Sommetider er det nemmere at snakke sammen, når man laver noget skægt sammen. Derfor kan du prøve at tage ham med til noget, som du synes er skægt. Det kunne være noget du interesserer dig for, en film, en forestilling, ud og se en håndboldkamp, eller hvad det nu kunne være...:), Så går snakken sommetider lidt lettere.

♦ Hvis I ikke er sammen i jeres fritid, så er det en fordel, at han er meget åben. Prøv at spørge ind til det han siger og vær nysgerrig på, hvad han mener om det ene og det andet. På den måde starter han lidt op og jo bedre du lærer ham at kende, jo mere afslappet bliver du og så tror jeg også du åbner mere op.

♦ I kan også prøve at lave nogle ting sammen med et par venner. Når man laver noget med andre, så slapper du måske mere af og kan hygge dig med ham. Det er også en måde bare at lære ham bedre at kende og langsom blive mere tryg ved ham.

♦ Og den sidste idè jeg har er faktisk at fortælle ham, at du godt kan lide ham, men at du ikke er så åben som ham og måske lidt genert (hvis du føler det). På den måde ved han det og lærer dig bedre at kende på den måde.

Der er ikke noget galt i at være lidt genert og for de fleste mennesker tager det lidt tid at åbne op og snakke om sig selv, og specielt hvis man er lidt vild med den person.

Så prøv nogle af de her ting og så tænk på at det vigtigste er, at I godt kan lide hinanden, så skal det andet nok komme...

De bedste hilsner Rikke

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program