Fremtiden?

brevkassespørgsmål

Fremtiden?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg har været cutter i omking 3-4 år, men jeg har ikke gjort det i snart 4 måneder! :D Når jeg bliver stor vil jeg rigtig gerne arbejde som børnelæge på et sygehus, men er der nogen der vil hyre mig med mine ar? Jeg ved godt at det selvfølgelig ikke er noget i kan svare på som sådan, men er det "lovligt" hvis der noget som ikke vil have mig pga det? Og tror i det er noget jeg skal informere dem om til job samtale? Det er noget jeg bekymre mig meget om, så jeg håber i kan svare :) Hilsen Maja.

Svar: 

Hej Maja.

Jeg synes det er rigtig godt, at du spørger om det, for jeg kan godt høre, at det fylder meget hos dig og det er ikke rart at gå og bekymre sig så meget.

Jeg synes det lyder rigtig spændende med dine fremtidsdrømme og synes da helt sikkert, at du skal følge dem, hvis lysten stadig er der, når du engang er færdig med gymnasiet.

Jeg vil gerne sige til dig, at du ikke behøver at bekymre dig (ved godt det er lettere sagt end gjort), men dine ar vil ikke have betydning for, om du bliver ansat  eller ej. De behøver ikke at vide det og du har ikke pligt til at informere om det til en samtale. Det der er vigtigt er, om I har en god kemi til samtalen og du fornemmer, at det er den rigtige arbejdsplads for dig. Og hvis du  lige er den de søger, så betyder dine ar ikke noget i denne sammenhæng.

Jeg forstår godt, at du tænker meget over det nu, fordi du har det tæt inde på livet, men til den tid, når du engang er færdig med din uddannelse og skal ud og arbejde som læge, er du et helt andet sted i dit liv. Du er blevet voksen og dine ar vil sikkert ikke have den samme betydning for dig, men selvfølgelig være en del af dig og din historie.

Hvis du har brug for at få snakket mere om det her med at skære i sig selv, så synes jeg det vil være en god idè at besøge chatten, hvor du kan chatte anonymt med en voksen. Det kunne måske være rart for dig.

Håber mit svar kan hjælpe dig :)

De bedste hilsner Rikke

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program