Hej du

Tak for et virkelig godt spørgsmål. Jeg tror, der er mange, som kan nikke genkendende til flere af dine overvejelser, så det er super fedt, at du tør sætte ord på det. Jeg kan godt forstå, hvis det fylder meget for dig, og at du har tanker om, hvordan det skal gå med dine venskaber efter gymnasiet. Det lyder rigtig træls, at du har det sådan, og at du føler dig ensom, og jeg er så glad for, at du rækker ud her på CH.

Først og fremmest tænker jeg det er vigtigt at slå fast, at det her er din opfattelse af, hvordan tingene forholder sig. Det betyder ikke, at det faktisk virkelig er sådan. Det er slet ikke sikkert, at andre opfatter dig på den måde, som du opfatter dig selv. Det er ofte sådan, at når vi tænker de samme tanker flere gange, og tillader at give de tanker vores opmærksomhed, så er det ofte det, vi tænker om os selv, der bliver vores virkelighed. Derfor er det så vigtigt for mig at understrege, at det her er din virkelighed, men ikke nødvendigvis sådan det er. Derfor vil jeg opfordre dig til at prøve og være god ved dig selv, og forsøge at fokusere på de gode ting – og som jeg læser det, så er der heldigvis masser gode ting, eksempelvis at du har været god til at finde og opsøge andre, og ligeledes været en del af en venne-gruppe tidligere.
Når du skriver, at du har dårlige samtaleevner og at du er akavet og stille, så tror jeg, det er noget, som du har fået fortalt dig selv tilpas mange gange til, at du tror på, at det er sådan, det er. På den måde bliver det nogle kvaliteter, du stempler dig selv med. Når du så lader lygten lyse på netop de kvaliteter, så kan det være, at du faktisk bliver endnu mere stille og akavet, fordi du bliver opmærksom på det, hver gang du så måske er lidt mere stille end andre. På samme måde, som du måske får overbevist dig selv om netop dette, kan det også være, du kommer til at tillæge andre kvaliteter og værdier. På den måde kan den "negative fortælling" om os selv også skabe en endnu mere "positiv fortælling" om andre, og om, at de er meget bedre. Her er det vigtigt at huske, at vi kun ser hinandens handlinger, og ikke de tanker og følelser, det ligger bag. Flere af dem omkring dig er måske lige så bekymrede og bange for ensomhed, og om de har de "rigtige" sociale færdigheder, som du også har. Min pointe er, at det, måske lidt for positive billede af andre, kan skabe et yderligere negativt syn på én selv, og måske kan det være noget, der er på spil i din situation.

Jeg tænker på en helt konkret øvelse, som jeg synes du skal prøve: du skal hver dag fortælle dig selv nogle gode ting. Du tænker sikkert, at det virker rigtig fjollet, og jeg vil skynde mig at sige, at det vil helt sikkert også føles fjollet i starten – men lov mig, at du prøver, og gerne i 14 dage. Det tager nemlig 14 dage for hjernen at tilvænne sig til en ny vane, og dermed få skabt et nyt (og positivt) spor til nye tanker. Stil dig foran spejlet, og fortæl for eksempel dig selv, at du er god til at snakke med andre, at du er én, man gerne vil være venner med. Eller start med noget mere harmløst, som at du roser noget ved dit udseende, eller at du har været god til at få lavet dine skoleting. På den måde får du langsomt vænnet dine hjerne til at tænke i det nye spor, og give de positive tanker om dig selv opmærksomhed, fremfor dem, der fortæller dig, hvor dårlig du er til det ene og det andet. Fortæl dig selv, at du IKKE er en, man bare hænger ud med, når der ikke lige er andre, men at du er sådan en ven, man gerne vil prioritere. Hvad end der føles naturligt – tro på det, for så kan det godt være med til at skabe gode forandringer.

Du er i en tid lige nu, hvor der sker forandringer. At komme fra 9. klasse til gymnasiet er bare en rigtig stor omvæltning. Derfor tænker jeg, det er helt naturligt at der medfølger en helt masse bekymringer og tanker om alt muligt. Du skriver bl.a., at du føler, du har mistet dine veninder, som er startet i 10. klasse, og I ikke rigtig snakker så meget sammen mere. Med de forandringer, der sker fra 9. klasse til at starte på noget helt nyt, som for dit vedkommende er gymnasiet, kan det desværre også betyde, at nogle venskaber helt naturligt glider lidt ud. Det kan derfor kræve meget arbejde at bevare sine venskaber, og nogle gange kan det også være man når frem til, at det ikke er et venskab, der er energien værd. Når jeg læser, det du skriver, så er jeg i tvivl om, hvorvidt du føler, at veninderne fra folkeskolen er den energi værd eller ikke. Hvis du kan mærke, at du gerne vil prøve og holde fast i de gamle veninder, så kunne du måske overveje at tage mere kontakt til dem, og tage initiativ til at lave noget sammen? Her tænker jeg, det kan være en god idé, hvis du foreslår noget specifikt, I kan lave, da det måske kan være nemmere at sige ja til. Hvis ikke du føler, at det er nogle venskaber, du har lyst til at bruge energi på at bevare, så gå et par linjer tilbage, og læs igen, at det er helt naturligt, hvis nogle venskaber glider ud. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig, eller din måde at være veninde på. Tværtimod kan det bare betyde, at du bare ikke har mødt nogle endnu, som du fik sådan et venskab med, hvor begge parter prioriterede hinanden højst – og så er det da bare et kæmpestort win-win, at du lige præcis er startet på gymnasiet, og har mulighed for at starte på en frisk, skabe nye venskaber og ændre din opfattelse af dig selv.

Når jeg læser det, du skriver, så bliver jeg nysgerrig på, om du har talt med nogle om dine bekymringer? Hvis ikke, hvad tror du så der kunne ske, hvis du fortalte en af dine gamle veninder om, at du faktisk har det som om, at du er én, der ikke bliver prioriteret? Eller hvis du delte tankerne med nogle af dine nyere veninder, som du måske har fået på gymnasiet? Ved at sige tankerne højt, kan de godt blive manet lidt til jorden, fordi man ofte selv kan høre, at det faktisk er blevet kørt lidt op til at være noget helt vildt og voldsomt inde i hovedet, som det måske slet ikke behøver at være. Jeg synes i hvert fald at det er noget, der fortjener at blive italesat, for at du ikke går og føler dig ensom og bekymrer dig for, hvordan fremtiden kan påvirke dine nuværende venskaber.

På samme tid tænker jeg faktisk også på, at det kan vendes til noget rigtig positivt, at du har en bevidsthed på netop det her mønster, som du oplever, der findes omkring dig og dine venskaber. Når nu du allerede er opmærksom på det, så har du nemlig de allerbedste vilkår til at ændre på det. I forhold til det, du skriver, og din alder taget i betragtning, så tænker jeg stadig, det er nyt for dig at gå på gymnasiet – du går måske i 1.g, og derfor har du rigtig lang tid til at forsøge at ændre på det her mønster. Nu har du den allerbedste chance for, som jeg også skrev tidligere, at starte på en frisk, at danne nogle gode relationer til andre på gymnasiet. Her tænker jeg igen at det er vigtigt, hvis du tør at bringe dig selv på banen: tag initiativ! Spørg en klassekammerat om han/hun vil lave noget, opsøg aftaler og deltag i sociale arrangementer. Jo mere, du gør det, jo mere tryg bliver du forhåbentlig også – og jo mere tryg du føler dig, jo mindre tendens til at være stille og føle dig akavet, tror jeg, at du så vil føle. Modsat, hvis du vælger at tro på at du ikke kan vedholde venskaber, og at du ikke er værd at prioritere, så tror jeg, at du kan komme til at trække dig mere, og på den måde blive mere usynlig. Og det tror jeg er det sidste, du har behov for lige nu.

Du nævner, at du er bange for at blive alene og ende mere ensom, end du er lige nu. Når jeg læser det, så tillader jeg mig at tolke det som om, at du føler dig ensom, men at det heldigvis kunne være værre, hvis det skulle ske at fortsætte på samme måde med dine venskaber efter gymnasiet. Jeg håber derfor, at du vil tage noget af det til dig, som jeg har skrevet, og bruge rådene i det omfang, du finder det meningsfyldt, så du kan få bremset nogle af dine tanker, og forhåbentlig gøre op med det mønster, du oplever. 

Ensomhed er en følelse, som vi mennesker oplever i større eller mindre grad gennem livet. Nogle gange kun i ganske små glimt, og andre gange kan følelsen slå rod og vokse sig alt for stor, så der næsten ikke er plads til at føle andet. Vigtigst er, at du ikke går helt alene med følelsen, når den fylder hos dig, og du skal vide at du har flere muligheder for at række ud efter hjælp her på CH. Du kan enten gøre brug af SMS-chats, som du kan læse om her: https://cyberhus.dk/sms. Du kan også chatte med andre unge: https://cyberhus.dk/ung-til-ung. Faktisk er der et tilbud, som kun lige er aktuelt i den kommende måned, nemlig at der de næste fire mandage er gruppechats om netop det med at føle sig udenfor fællesskabet. Jeg tænker, det kunne være relevant for dig. Jeg håber du kan bruge mit svar til at skabe et nyt mønster for dig selv og for dine venskaber. Held og lykke med det.

De bedste hilsner fra Vicki