Spørgsmål om graviditet

brevkassespørgsmål

Spørgsmål om graviditet

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg er en pige på 17 år ( 18 i næste måned :o) .. ) Jeg skriver herind fordi jeg har nogle spørgsmål angående det med at blive gravid. Jeg har allerede en søn på 4 måneder. Men selvom jeg har været det igennem én gang, så ved jeg stort set ikke ret meget om det, da jeg først fandt ud af jeg var gravid da jeg var i 29 uge. Puha.. hehe :-) .. Men mit spørgsmål til jer er; Når man har haft sex og sådan, så har jeg hørt at hvis drengen "kommer" oppe i én, så kan det holde i fem døgn, er det rigtigt? Men hvad hvis man har dyrket sex, og drengen er kommet oppe i én, og man har fået sin menstruation som man skulle, men at den så lige pludselig bliver meget forsinket næste gang. er der så risiko for at man er gravid eller er den bare uregelmæssig? Det var mine spørgsmål.. Hilsen "DG"

Svar: 

Hej DG.

Ja det er rigtigt at sæden kan leve indeni dig i op til 5 døgn.

Jeg kan ikke sige dig med sikkerhed, hvorfor din menstruation er meget forsinket. Men når du har haft samleje uden beskyttelse, så er der helt sikkert en risiko for at du kan være blevet gravid.

Hvis du er i tvivl om, om du kan være blevet gravid, så synes jeg det vil være en god idé, hvis du prøver at tage en graviditetstest (den kan købes i Matas, på apoteket og i de fleste supermarkeder). Hvis du vil vide dig helt 100% sikker, så synes jeg at du skal kontakte din læge og få en undersøgelse hos ham/hende.

Det er rigtig vigtigt at du altid husker at bruge kondom, når du har samleje. Ikke kun fordi det beskytter mod graviditet - men også fordi det beskytter mod kønssygdomme.

Jeg håber du kan bruge mit svar :)

Vinterhilsner Mie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program