Mit liv

brevkassespørgsmål

Mit liv

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

Jeg for for humør svinger hele tiden det er ved at gører mig ret sur fordi min far er blevet sur på mig plus min mor ka snart ikke klarer det merer .Jeg bliver så sur over igen ting er det narturligt hvis man snart er 12 ??:'(.. det er ikke normalt vel ????

Svar: 

Hej med dig.

Først og fremmest vil jeg sige til dig at du er helt normal. Alle mennesker har forskellige slags perioder og nogle gange skal der ikke meget til, før man bliver sur over ingenting. Og det er helt normalt at have det sådan når man er i puberteten eller er på vej ind i den. Jeg er sikker på at dine venner også kender til den følelser, - du kunne prøve at spørge dem?

Nogen gange kan det hjælpe at være lidt alene og lave noget andet når man er i dårligt humør. Hvis du har et eller andet som du ved gør dig glad, kunne det være en idé at gøre det når du kom i dårligt humør. Det kan være alt fra at tegne til at stå på rulleskøjter eller noget helt tredje.

Jeg kan godt forstå at du ikke synes det er rart at din far bliver sur på dig, samtidig med at din mor snart ikke kan klare mere. Jeg synes du skal fortælle dem hvordan du har det. At du heller ikke synes det er rart at være i dårligt humør og at du ikke altid ved hvorfor du har det sådan. Det kan være at I sammen kan finde nogle løsninger, som kan hjælpe dig med at komme i bedre humør, når dine humørsvinginger er på vej.

Hvis du synes det er svært at snakke med dine forældre om det, kan du prøve at snakke med sundhedsplejersken på din skole. Det kan også være at du har en lærer, som du er glad for og snakker godt med og så kan du vælge at gøre det.

Hvis du ikke lige ved hvem du skal snakke med, er du velkommen til at logge på i chatten. Den har åben mandag - torsdag kl. 14-19.

Venlig hilsen

Nina

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program