Er jeg forkert?
Er jeg forkert?
Hej<3 Jeg er en pige på 14 år. Og et at mine problemer er at jeg slet ikke er glad for den måde jeg ser ud på.. Jeg er tynd (vejer 45-46 kg) jeg er ikke særlig høj og jeg skiller mig meget ud fra de andre i min klasse.. fordi ja jeg er Scene kid. Jeg bliver altid meget ked af det når jeg ser ind i spejlet hvis jeg nu kun står i undertøj. Sådan jeg ser mig selv er: en alt for tynd pige, små babser (bh størrelse 70A) lille rumpe, lidt tykke lår (46 cm på mitten af overlåret) og mit ansigt kan jeg bare ikke li.. Mit hår er en helt normal ”Scene frisure” (Helt pink ved hovedbunden, sort i spiserne :D) jeg har sort eyeliner rundt om øjne. (største ønske for tiden er Snake bite! :D) Jeg føler lidt ingen i min klasse kan li mig fordi jeg har den stil og de andre er mere ”almindelige” og fordi jeg har en hel anderledes måde og se verden på, min musik som kan være meget voldsom hvis jeg f.eks. er sur høre jeg et bandt der hedder: bring me the horizon… hvilket kan være ret skræmmende. Ellers kan jeg godt lide meget følelse ladet musik. Men altså en af de få piger jeg snakker med fra min klasse en utrolig god veninde (Eller det var hun….) For hun fik ham den populære dreng fra klassen som kæreste og glemte med det samme alt om mig (det gør det være at vi har været uadskillelige i 9 år.. :’().. Når jeg sidder på min plads og kigger på dem kan jeg godt føle det gør ondt?? når de står og holder om hinanden og hvisker de elsker hinanden.. For jeg føler sån’! jeg mangler en Elsker lille mig??, forstår mig en dereng med samme stil for musik tøj en der bare forstår mig fuldt ud.. jeg mener der har godt nok været nogle der har spurgt mig inden jeg blev Scene kid.. Men da jeg blev Scene var det nærmest bare sådan Poof! Så var jeg Uinteressant.. Jeg gider bare heller ikke ændre min stil for jeg hvis man kan sige det sån’ så ”Tænder” jeg bare ikke på ”normale” drenge eller pop eller noget i stilen.. Det der tiltrækker mig er Emo/Scene og jeg fatter ikke der ikke er flere der er det?? Eller tør og være det??... Men når jeg står der helt alene kommer der jo self. tankerne: er jeg ikke god nok?? Er det fordi jeg er grim?? Hvad er der i vejen med mig??... Derfor har jeg også været ude i noget cutting, og selvmordstanker?? Jeg har det også bare sån jeg gider ikke bare blive kærester med en Ransom guy bare for og have en.. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?? Skal jeg bare sige Fuck det? Skal jeg lade som om jeg er noget andet end jeg er?? Skal jeg gå i pop tøj smække massere af makeup i fjæset for og passe ind? Håber i kan hjælpe mig med nogle af de ting der gør ondt og gør mig ked af det.. Hilsen den triste Scene Tøzz..<3
Hej Scene Tøzz
Nej du er overhovedet ikke forkert, du er dig selv og jeg synes det er fedt, at du står ved det. Hvis du føler at Sene Kid stilen er dig og hvis du synes "bring me the horizon" giver dig noget, når du fx. er sur, så er det helt ok.
Men det kan godt være svært at skille sig ud og ikke se ud, eller mene det som de fleste andre gør. Man kan lynhurtigt føle sig anderledes og blive usikker på om man er god nok som er. Så jeg kan sagtens forstå du synes det er en svært.
Lige nu fylder spejlet også rigtig meget og du er ikke glad for det du ser i spejlet og så har din bedste veninde fået en kæreste og er meget optaget af ham lige nu, så det kan få dig til at føle dig endnu mere alene lige nu. Det føles så svært lige nu, at tanker om selvmord, cutting og at skulle opgive din stil dukker op.
Derfor er det både godt og super stærkt af dig, at du skriver herind. Sommetider kan tanker og følelser nemlig fylde så meget og suse rundt i alle mulige retninger, at det hele bliver uoverskueligt og så skal man have hjælp til at finde en eller anden vej igennem det hele. Det vil jeg rigtig gerne prøve at hjælpe dig med.
Jeg synes der er tre ting i det her, nemlig det her med din stil og hvordan du skal tackle at stå meget alene med det, det med spejlet og så din veninde. Vi tager det med stilen først.
Som du selv skriver, så klæder de fleste sig ret ens og lytter sikkert til meget det samme musik. Og det er helt normalt at der er store grupper som lidt går den samme vej og specielt når man er ung. Når man så bliver lidt ældre, så finder man tit mere sin egen stil og bliver mere sikker på den man er.
Du leger med din egen stil og prøver lige nu scene stilen af og det er helt fint. Mange kan bedst lide at være lidt som de andre og interesserer mere for de samme ting, og det synes jeg også er helt okay.
Så jeg synes, du skal acceptere at der er de her forskelle på folk og så skal du følge din mavefornemmelse. Hvis du elsker Scenestilen så er det dig, men du skal også acceptere at de andre kan have svært ved at forholde sig til det. Måske fordi de ikke forstår den, er enig i at den er fed, eller som du selv skriver, ikke tør. Der kan være mange grunde til det.
Du skriver at du godt kunne tænke dig en kæreste med de samme interesser som dig og det kan jeg sagtens forstå. Kærligheden kommer lige pludselig og det er helt normalt at gå rundt og savne den, men den skal nok komme. Du skal også nok finde veninder med samme, eller næsten samme, interesser som dig, men det kan tage lidt tid og ventetid er altid rimelig irriterende.
Nu til det med din veninde.. Jeg kan sagtens forstå det er svært, at se dem tæt sammen og at du føler hun er blevet taget fra dig. Du skal vide at det er helt normalt, at man forsvinder lidt fra sine veninder når man bliver forelsket og at man kun kan se sin nye kæreste foran sig. Det fylder alt i en periode, men det betyder ikke nødvendigvis at hun holder mindre af dig og at du betyder mindre for hende. Men jeg synes sagtens du kan fortælle din veninde hvordan du har det, fordi det viser hende hvor meget du holder af hende og det tror jeg hun ville blive glad for.
Jeg tror du skal acceptere, at hun i en peride vil være lidt optaget af ham, men måske kunne i finde en måde at være sammen på alligevel og måske kunne hun godt tænke sig at dele hendes glæde med dig. Prøv at tage snak med hende og så se hvordan det mærkes derefter.
Jeg har ventet med spejlet til sidst, fordi jeg tror at den følelse du har foran spejlet hænger sammen med de følelser du fortæller du går rundt med. Sommetider kan alle de frustrationer og usikkerhed betyde at man tvivler på sig selv og at ens selvtillid falder i en periode. I den periode kan det ske, at man peger pilen indad og lige pludselig synes man, at man er grim og dum, og jeg tror det er det du oplever nu. På en måde giver man sig selv skylden for at det er svært og så prøver man at ændre sig selv ved at skifte stil, tabe sig, eller noget andet. Problemet er at det ikke hjælper noget, men tit gør det bare mere ondt.
Så kære du.. Du oplever en masse ting, følelser og tanker lige nu, som er svære at overskue. Og det kan jeg sagtens forstå. Det kan du ikke klare alene og det er der ingen der kan. Vi oplever alle sammen tidspunkter hvor det hele bare braser sammen og så har vi brug for at der nogle andre der hjælper os med at finde en vej igennem det.
Jeg synes det er meget vigtigt at du prøver at gribe de muligheder jeg lister op nu, fordi du har brug for en voksen der kan snakke med dig om de her ting. En som kender dig, eller so er vant til at snakke om sådan nogle ting, og kan give dig nogle gode råd og muligheder der kan få smilet tilbage hos dig..:)
1. Nu kender jeg dig jo ikke så godt og derfor er mit første forslag vores chatrådgivning herinde. Her kan du anonymt chatte med en voksen og udover at snakke lidt mere om dine tanker og oplevelser, så kan I også snakke om hvilke voksne i dit liv som ville være gode at tage fat i.
2. Den anden ide, er dine forældre. Måske er du ikke vant til at snakke med dem og måske synes du ikke de forstår dig. Men alligevel kan det være rart at mærke lidt støtte derhjemme og have et sted hvor du ikke behøver at skjule dine følelser. Det kan give dig et sted at slappe af og samle kræfter. Så jeg synes du skal prøve at vise dem det du har skrevet til mig, eller fortælle meget af det, fordi du forklarer rigtig flot hvordan du har det og det gør det meget nemmere at forstå dig og hjælpe dig.
3. Den sidste ide, og den tror jeg kan være rigtig god, er at snakke med din lærer. Vælg den lærer du bedst kan lide og igen, brug det du har skrevet til mig, fordi det er super godt. Din lærer er vant til at snakke med unge og kender rigtig meget til de udfordringer du står med og oplevet mange unge i meget de samme ting som dig. Og jeg tror det ville være en kæmpe hjælp for dig.
Så kære du.. Lige nu ser det uoverskueligt ud, men der er en vej igenem det. Jeg synes du er sej fordi du er nysgerrig på dit eget liv og søger råd, når det føles for svært. Bliv ved med det, så bliver det nemmere.
Jeg ønsker dig alt det bedste..
Venlig hilsen
Erroll